Mette fra "Alene i vildmarken" har lavet ringe for prins Joachim og prinsesse Marie
LÆS OGSÅ: DR med stor ændring i ”Alene i vildmarken”
Mette fra Søborg er årets ”Alene i vildmarken”-sæsons ældste deltager, og det er tydeligt, at hun har mange talenter.
Hun er 54 år, buejæger og har blandt andet skudt flere typer antiloper og en dansk råbuk udelukkende med brug af bue og pil.
Men udover at være "Alene i vildmarken"-Mette er hun også smykke-Mette. Hendes fulde navn er Mette Rosgaard, og hun har været guldsmed i 27 år.
Og det med særdeles prominente kunder, fremhæver hun i ugens afsnit af ”Alene i vildmarken”.
– Jeg har lavet ringe til rigtig mange forskellige. Jeg har blandt andet lavet forlovelsesringen fra prins Joachim til prinsesse Marie, og så har jeg også lavet deres vielsesringe, fortæller hun.
Prins Joachim valgte et design hos Mette Rosgaard, da han skulle fri til Marie. Herefter arbejdede de sammen videre med hans input til det, der blev den færdige forlovelsesring.
I ringen optræder det franske flags farver; rød, hvid og blå, i form af en rubin, en diamant og en safir.
Du kan se de flotte ringe fra Mettes hånd på billederne herunder: