McDonald's nede i store dele af verden

LÆS OGSÅ: McDonald's lancerer ny restaurant
OPDATERET KL. 09:59: Klokken 09.49 lyder det fra Mads Jensen fra McDonalds Danmarks presseafdeling, at alle er åbne i Danmark.
Han kan endnu ikke kommentere på, hvilke problemer der har været tale om, og i hvilket omfang det har påvirket de danske restauranter.
----
I store dele af verden kan der ikke blive langet nuggets og cheeseburgers over disken hos McDonald's.
Over store dele af verden oplever fastfoodkæden tekniske problemer og må derfor holde lukket. Det skriver Aftonbladet.
De tekniske problemer, som ikke er uddybet nærmere, har ramt restauranter i blandt andet Australien og Sverige, ligesom det på det sociale medie X forlyder, at der også er problemer i USA.

TV 2 skriver, at det globale også gør sig gældende i Danmark: Således har McDonald's på Jyllingevej i Rødovre et skilt på døren, hvor der står:
– Landsdækkende systemfejl. Vi kan beklageligvis ikke åbne klokken otte i dag.