Thomas Arnoldsen taler ud: Lå bare på sofaen og kunne intet

Han ved stadig ikke, hvad det var, der ramte ham. Og han har svært ved helt at beskrive, hvordan det føltes. Men noget var helt galt med Thomas Arnoldsen.

Østjyden, der kan blive dansk håndbolds næste stjernenavn, debuterede sidste forår på A-landsholdet og stod foran et skifte til storklubben Aalborg, da et eller andet skete i hans krop. Eller hoved. Eller begge steder.

– Jeg mærkede det for alvor ved afslutningen af sidste sæson i Skanderborg. Da kroppen endelig skulle have pause, var det, som om den faldt helt sammen. Som om hele korthuset væltede. I starten lå jeg bare på sofaen og kunne ikke noget som helst, siger Thomas Arnoldsen.

Det var ikke bare almindelig træthed efter en lang sæson. Måske betalte han prisen for et meget tidligt gennembrud på Skanderborgs ligahold, stort ansvar og masser af spilletid. År efter år.

Måske stak det dybere. Han ved det ikke. Men han er overbevist om, at det var en fejl at tage med U21-landsholdet til VM sidste sommer.

– Set i bakspejlet skulle jeg aldrig have været med til den slutrunde. Jeg kunne jo godt spille, men jeg kunne ikke fungere. Socialt var jeg en helt anden person. Jeg kunne ikke være mig selv, forklarer han.

– Ungdomslandsholdet har ellers altid været det sted, hvor jeg har fundet ro. Nogle af mine bedste kammerater løb rundt på det hold. Min tvillingbror Frederik var også udtaget, så det var svært at sige nej. Men i den slutrunde havde jeg det ikke godt. Det skulle jeg have sagt, siger Thomas Arnoldsen.

Efterhånden stod det klart, at han var nødt til at trække stikket. Nødt til at droppe sæsonstarten i Aalborg, og nødt til at udsætte mødet med de nye holdkammerater.

– Jeg var kommet til en ny klub og en ny by og skulle møde nye mennesker. Jeg ville jo allerhelst bare vise, hvad jeg kan. Det var en svær besked at give til Aalborg, men da jeg fik det sagt, var det rart, siger Thomas Arnoldsen.

Aftalen blev, at han skulle tage på ferie. Men han følte kun, at han fik det værre.

– Så var ledelsen i Aalborg hurtig til at sige, at jeg skulle have en pause. Uanset hvor lang den ville blive. Jeg kunne få al den hjælp, jeg havde brug for, siger han.

Pausen endte med at blive på fire måneder. Han kalder det "en hård periode".

Han fandt ud af, at han kun fik det dårligere af at ligge på sofaen, så han holdt sig lidt i gang, indtil han i december omsider fik debut for sin nye klub.

Men hvad det egentlig var, der slog benene væk under ham, er han ikke blevet meget klogere på.

– Jeg ville ønske, jeg kunne give et svar, men jeg ved det simpelthen ikke. Jeg kan ikke rigtig komme med én ting, hvor det gik galt. Om det har været stressrelateret eller udmattelse, er jeg stadig ved at finde ud af.

– Jeg ved ikke, om jeg nogensinde finder svaret. Jeg håber det. Først og fremmest er jeg glad for, at det er gået i den rigtige retning, siger Thomas Arnoldsen.

Han er tilbage på A-landsholdet, der lørdag møder Schweiz. Ligesom så mange andre i håndboldverdenen er landstræner Nikolaj Jacobsen nemlig begejstret for den unge bagspiller.

– Velovervejet, dygtig forsvarsspiller, en playmaker, der også er målfarlig, og som tør gå på mål, når tingene spidser til.

– Han er kommet godt tilbage. Der er lidt udsving, men det er naturligt, når han har været ude længe og stadig er ung, siger Nikolaj Jacobsen.

På håndboldbanen føler Arnoldsen sig tilbage for fuld styrke. Men på sjælen har nedturen sat sig sine spor.

– Der er stadig ting, jeg går og kæmper lidt med. Men jeg har lært, hvor vigtigt det er at være 100 procent ærlig om, hvordan jeg har det.

– Det går ikke, at jeg går og har det dårligt. Så er det bedre at få snakket med nogen. Selv om det godt kan være lidt tabubelagt for nogen, så er det vigtigt at gøre det. Sportsverdenen er nogle gange en hård verden at være i, siger Thomas Arnoldsen.