Felix Smith afslører: Er flyttet sammen med kæresten Dlara
LÆS OGSÅ: Kris Jenner i stor sorg: Søsteren er død
Kæresten identitet blev dog holdt hemmelig, men lidt senere på måneden delte han et lille billede af den ellers hemmelige kæreste – og dagen efter kom det frem, at hun hed Dlara Qadri, 27.
Tirsdag aften havde parret debut på den røde løber til ”Ghostbusters” i Big Bio i Nordhavn.
Dette til trods for, at Dlara ellers havde prøvet at undgå de røde løbere.
– Jeg tror bare, at jeg hygger mig uden det, siger hun til SE og HØR.
Tv-værten var dog glad for, at kæresten ville med, og så kunne de også afsløre, at de er flyttet sammen.
– Vi bor sammen i min lejlighed i Gentofte, fortæller Felix Smith.
Parret har boet sammen i nogle måneder, og indtil videre er det gået smertefrit.
– Meget fint. Jeg tror, vi lige skulle lande i de forskellige rutiner hinanden har, men det har fungeret supergodt, røber Dlara.
Til trods for at de stod frem som par i oktober, har Dlara og Felix Smith kendt hinanden i to år.
Tirsdag aften fortæller de også, at de mødte hinanden til et middagsselskab hos en bekendt.