Andreas René Þorisson har fundet kærligheden: – Faldt for hendes personlighed
LÆS OGSÅ: Felix Smith viser den 20-år yngre kæreste frem - og afslører stort skridt i forholdet
I 2021 tonede Andreas René Þorisson frem på skærmen, da han var med i ”Paradise Hotel”.
”Paradisoen” dannede dengang par med Nora Tveden Thomsen, men det forhold gik endegyldigt i stykker i april sidste år.
Men nu har lykken tilsmilet den tidligere realitystjerne igen.
Andreas er nemlig blevet ramt af amors pil.
Det afslører han over for SE og HØR.
- Vi har kun officielt været kærester i lidt under en måned.
Realityhunken mødte sin nye kæreste på den eksklusive datingapp Raya.
En datingapp som blandt andet Matthew Perry og Astrid Olsen har forsøgt at finde kærligheden på tidligere.
Og når Andreas bliver spurgt ind til, hvad han er faldet for ved kæresten, er han ikke et sekund i tvivl.
- Jeg faldt meget hurtigt for hendes store brune øjne, og 100 procent hendes personlighed, der fik mig fanget.