Lene Nystrøm stormede af scenen: Nu forklarer hun hvorfor
LÆS OGSÅ: ANNE PLEJDRUP OG NIKOLAJ HVIDMAN JAGTER GERNINGSMAND
Siden 1995 har Lene Nystrøm stået på en scene sammen med Aqua-vennerne René Dif og Søren Rasted.
Med snart 30 års erfaring skulle man tro, at den norske popdronning havde prøvet alt, men under en koncert i den australske by Perth, skete der noget, hun ikke før har prøvet på scenen.
- Torsdag aften i Perth fik jeg et angstanfald på scenen, skriver Lene Nystrøm nu på sin Instagram-profil.
Ifølge australske medier brød Nystrøm sammen i tårer på scenen, inden hun stormede ud backstage. Det var der så en god grund til.
- Hvis du har oplevet at have angst, kender du til de intense fysiske og psykisk kampe, det medfører, skriver "Barbie Girl"-gudinden.
Selv om angsten holdte Lene væk fra scenen i over en time, insisterede hun på at gennemføre showet sammen med René Dif og Søren Rasted.
- Tanken om ikke at gennemføre vores åbningsshow i Perth - efter at have været væk fra Australien i fem år - var ikke en mulighed, skriver Lene og uddyber:
- Jeg insisterede på at gennemføre showet, og jeg taknemmelig for, at i heppede mig tilbage på scenen.
Til sidst takker Nystrøm Søren Rasted, René Dif og resten af Aqua-holdet for at tage sig godt af hende under og efter angstanfaldet.
Se hele opslaget her: