Bro styrtet sammen: Ramt af skib
Her skete det
Et skib har ramt den ikoniske Key Bridge i Baltimore, Maryland, hvilket har resulteret i et spektakulært sammenbrud af brokonstruktionen.
Ulykken er sket natten til tirsdag lokal tid.
Øjenvidner beretter ifølge flere amerikanske medier om, at store dele af broen er styrtet i vandet.
En video fra stedet viser på samme måde, hvordan skibet støder ind i broen, som kort efter kollapser totalt.
Der er sendt flere brand- og politibåde til stedet, som henligger i mørke.
Der var angiveligt flere biler og mennesker på broen, da ulykken skete på den vitale trafikåre. Det ses blandt andet på den delte video, hvor - hvad der ligner udrykningskøretøjer - biler stadig står på broen, da den pludselig falder i vandet.
Ifølge Reuters er broen cirka 2,5 kilometer lang.