Nyheder28. november 2009

Anders Bonde: Overfaldet var rockerhævn

Værten fra P5000 blev brutalt tævet, angiveligt fordi han har sexchattet med et bandidos-medlems datter
Ifølge EKstra Bladets oplysninger fik Anders Bonde tæsk, fordi han havde chattet med datteren af en rocker
Ifølge EKstra Bladets oplysninger fik Anders Bonde tæsk, fordi han havde chattet med datteren af en rocker
 Foto: All Over

Historien om DR-radioværtens voldelige oplevelse tager pludselig en helt ny drejning. Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Anders Bonde forinden havde chattet med en blot 15-årig pige og havde forsøgt at lokke hende til at sende sig frække, afklædte billeder.

Pigen viste chatten til sin far, der er fuldgyldigt medlem af Bandidos.

- Heldigvis er min datter en fornuftig pige, så hun viste mig chatten. Jeg fik et chok. Det er så usmageligt. Derfor begyndte jeg at kigge med på chatten, som efter et par timer endte med, at han aftalte at mødes med min datter mandag aften, fortæller han til Ekstra Bladet. Men han fortæller også om chatten til sine klubkammerater.

Modelspejder

Ifølge avisen udgav Anders Bonde sig for at være en model-spejder, og han ville mødes med pigen for at få taget billeder af hende, gerne i gstreng.

Da P5000 værten mødte op mandag aften, blev han trukket ind i en bil, kørt omkring i omkring 15 minutter, hvorefter han blev tæsket og smidt i en iskold å.

Anders Bonde ligger stadig i sygesengen efter den hårde omgang, og angiveligt husker han ikke meget fra det voldelige overfald.

Til daglig arbejder han blandt andet sammen med Mascha Vang på P5000.

Sponsoreret indhold