
Her bryder Tori Spelling sammen: Vil skilles fra ham

LÆS OGSÅ: Har ikke delt seng med Tori Spelling siden 2017
Efter mange måneders spekulationer har Tori Spelling, kendt fra kultserien "Beverly Hills 90210", indgivet en skilsmissebegæring fra sin mand gennem 18 år, Dean McDermott.
Det fremgår af retsdokumenter, at Spelling har angivet uforenelige forskelle som årsagen til bruddet, med en officiel separation dateret til den 17. juni 2023, skriver TMZ.
Spelling, som har taget initiativet til skilsmissen, ønsker at få tildelt forældremyndigheden over parrets fem børn, mens hun ser ud til at være indforstået med at McDermott får besøgsrettigheder.
Hun anmoder også om, at McDermott skal betale ægtefællebidrag, og at han ikke skal have mulighed for at bede om det samme fra hende.
Detaljerne om parrets fælles aktiver og ejendomme vil blive afgjort i løbet af skilsmissesagen, da Spelling ikke nævner nogen ægtepagt i sine dokumenter.
Skilsmissen markerer afslutningen på et ægteskab, der har været i mediernes søgelys, og som nu ser ud til at være nået til vejs ende.
Det i dag tidligere par blev gift i 2006 og har siden da delt både op- og nedture, som nu kulminerer i en retssal.

Forleden fik man da også et klart tegn på, at tragedien er otal for Hollywoods tidligere powerpar, Tori Spelling og Dean McDermott.
Her blev den nemlig spottet i en intens meningsudveksling ved et lagerfirma i Los Angeles
Således fik følelserne frit løb hos særligt Tori, da de diskuterede anspændt ved anlægget, hvor deres fælles ejendele angiveligt er opmagasineret.
På et tidspunkt stod Spelling alene med armene ud til siderne, mens hun så ud til at råbe, før hun brød sammen i tårer.
McDermott, der så ud til at være frustreret, trak sig tilbage og støttede sig op ad et hegn, mens han placerede en hånd på sit ansigt.

Situationen udviklede sig, og Spelling blev set smide hvide affaldsposer i luften og sidde på kanten af bilens bagagerum med ansigtet i hænderne.

Nedturen total: Tori Spelling flytter i campingvogn
Parret genoptog senere samtalen ved bilen, hvor McDermott sluttede sig til hende, og de tilsyneladende talte tingene igennem.
Hændelsen fandt sted kort tid efter, at McDermott havde rost Spelling for at være en stor støtte under deres separation og i kampen for hans ædruelighed.
Han beskrev hende som generøs og empatisk,og afslørede, at hun og hans nye kæreste, Lily Calo, kommer godt ud af det med hinanden. Nu skal de så skilles.
Du kan se flere billeder fra dramaet her.
