Sydney Sweeney i rørende gestus: Har betalt sin mors hus
LÆS OGSÅ: Sydney Sweeney dropper bh'en på rød løber
Hun har godt gang i en succesfuld filmkarriere, efter hun for alvor slog igennem med tv-serien "Euphoria".
Den 26-årige Sydney Sweeney er i sandhed et af Hollywoods helt store stjerneskud.
Hun har netop medvirket i Marvel-filmen "Madame Web" og er desuden aktuel med den skræmmende "Immaculate".
Med den store succes kommer der naturligvis også nogle store lønsedler, og for Sweeney har det været vigtigt at bruge pengene på noget ordentligt.
I et nyt interview med WhoWhatWear afslører "Anyone But You"-stjernen, at hun har brugt en væsentlig sum penge på at betale sin mors hus af. Det har nemlig "altid været en drøm" for hende at kunne tage sig af sine forældre.
– Jeg har for nylig betalt min mors boliglån, siger Sydney Sweeney og tilføjer, at det "var en virkelig stor ting for mig at kunne gøre".
Midt i den travle karriere har familien da også været et særligt vigtigt samlingspunkt for Sydney, hvor hun har fundet den nødvendige ro.
– Jeg forsøger at inddrage dem i mit liv så meget som muligt, uanset om det er at tale med mine fætre hver anden dag eller tage hjem, siger hun og fortæller desuden, at hun tager hjem til Spokane, Washington fra Los Angeles så ofte, hun kan.
Tjente ikke nok
– Hvis jeg havde lyst til at holde en pause i seks måneder, så ville jeg ikke have råd til det, meddelte "The White Lotus"-stjernen til The Hollywood Reporter.
– Jeg har ikke nogen, der støtter mig. De betaler ikke skuespillere, det de gjorde førhen, og med alle de streamingmuligheder, så får du ikke længere royalties.
Sweeney fik sit gennembrud med tv-serien "Everything Sucks!" på Netflix, hvor hun spillede karakteren Emaline, en high school-elev i 1990'erne.
Men det var med HBO's kritikerroste serier "Euphoria", hvor hun spiller Cassie Howard, og "The White Lotus", at Sydney Sweeney for alvor blev et kendt navn. Begge serier har sikret hende Emmy-nomineringer for bedste kvindelige birolle.