Sport30. marts 2024
Afslører detaljer fra fængslet: Quincy Promes sover med over tyve mænd
Den tidligere fodboldstjerne lever et hårdt liv i fængslet
Quincy Promes har fået en dom på seks års fængsel.
Foto: Peter Morrison/AP/Ritzau ScanpixI marts blev den tidligere hollandske landsholdsspiller Quincy Promes anholdt i Dubai.
Han blev sigtet og senere idømt en straf på seks års fængsel for at have deltaget i smugling af kokain.
Den straf afsoner han i et fængsel i Al Aweer uden for Dubai, og det er ikke ligefrem et liv i luksus.
Ifølge De Telegraaf sover fodboldstjernen nemlig i et lokale med over tyve andre mænd, hvor størstedelen sover på gulvet.
Mediet skriver desuden, at fængslet er i stor mangel på fængselsbetjente, og at der derfor ofte er uro blandt fangerne.
Der skulle angiveligt forekomme overfald og voldtægter dagligt.
32-årige Promes har spillet 50 landskampe for Holland og scoret syv mål.