Kendte3. april 2024

Shannen Doherty forbereder sig på at dø: Giver sine ejendele væk

"Beverly Hills 90210"-stjernen fik for fire år siden konstateret stadie fire-kræft, som havde spredt sig til både hjerne og knogler
Shannen Doherty, 52, fik for otte år siden konstateret kræft, som for fire år siden udviklede sig til stadie fire.
Shannen Doherty, 52, fik for otte år siden konstateret kræft, som for fire år siden udviklede sig til stadie fire.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kræftsyg Shannen Doherty: Klynger sig til dette håb

Selv i sit livs største krise har den kræftsyge skuespiller Shannen Doherty overskud til at tænke på sine nærmeste.

I sin podcast "Let's Be Clear" afslører "Beverly Hills 90210"-stjernen, at hun er begyndt at rydde ud i sine ejendele, så hendes mor Rosa Doherty ikke kommer til at stå med en uoverskuelig opgave, når hendes datter en dag er død.

– For tiden er min prioritet min mor. Jeg ved, det bliver hårdt for hende, hvis jeg dør før hende, fortæller skuespilleren ærligt i sin podcast, og hun forklarer yderligere:

– Fordi det bliver så hårdt for hende, vil jeg gerne have, at der er andre ting, der er nemme for hende. Jeg vil ikke have, at hun har en masse ting, som hun skal sørge for. Jeg vil ikke have fire opbevaringsrum fyldt med møbler.

Shannen Doherty vil spare sin mor for at skulle "muge ud" i sin datters ejendele.
Shannen Doherty vil spare sin mor for at skulle "muge ud" i sin datters ejendele.
 Foto: Instagram / @theshando

I sin podcast erkender stjernen også, at det er en hård proces at skille sig af med sine ting:

– Det føles som, at du giver noget op, som er meget specielt og vigtigt for dig, erkender hun.

Shannen Doherty har i otte år kæmpet mod kræft, og for fire år siden fik hun konstateret stadie fire-kræft, som havde spredt sig til både hjerne og knogler.

Sponsoreret indhold