Mand stukket med kniv på skole i Kastrup
Tirsdag er politiet til stedet ved uddannelsesstedet FGU i Kastrup.
Det sker efter en mand er blevet stukket med en kniv på skolen.
Sådan skriver Københavns Politi på X.
- Vi er til stede på uddannelsesstedet FGU i Kastrup, hvor en mand er blevet stukket med kniv. Han er kørt til behandling, og de nærmeste pårørende er underrettet.
Nærpolitiet er på stedet for at tale med både forældre og personalet på FGU.
Politiet skriver, at de ikke har yderligere information på nuværende tidspunkt.
Ifølge Ritzau er offeret en 20-årig mand.
Manden skulle være blevet ramt i armen og i ryggen men var ved bevidsthed, da han blev kørt til behandling.
Klokken 15 har politiet ikke anholdt nogen i sagen, men politiet skulle have en klar formodning om, hvem gerningsmanden er.
De opfordrer ham til selv at melde sig, da han godt ved, at politiet leder efter ham.