Så du det? Kåre Quist med "skjult" fodboldhyldest under "TV Avisen"
LÆS OGSÅ: Kåre Quist klar til kamp: Genialt svar om kærlighedslivet
Det var ikke til at se det, hvis man ikke lige vidste det. Men Kåre Quist sendte et særligt budskab med sin påklædning i "TV Avisen" tirsdag aften.
Her havde studieværten med onkelhumoren nemlig fundet på en gimmick, som det indtil nu formentlig kun er kendere, der har kendt til.
– Når Juventus spiller, mens vi laver "TV A", stiller vi op i sort og hvid, skriver Kåre Quist i sin Instagram-story til et foto, hvor han er iklædt hvid skjorte og sort slips.
Men skal man tage spøgefuglens joke for gode varer, vil det så ikke sige, at han rent faktisk hylder Juventus hver eneste gang, han er på skærmen?
Nej, lyder svaret, da SE og HØR kontakter den kække Kåre Quist.
– Jeg har normalt ikke slips på, med mindre det er de helt store events eller kongelige begivenheder. Og så når Juve spiller, samtidig med at jeg er på, siger "TV Avisen"-værten med det velkendte glimt i øjet. Gik du glip af "TV Avisen", kan du gense tirsdagens udsendelse - og Kåres sort-hvide outfit - lige her.