Nyt om skoleskyderi i Finland på Vantaa skole: Det var en dreng, der døde
LÆS OGSÅ: 12-årig dræbt i skoleskyderi: Finland flager på halvt
Det var en dreng med finsk statsborgerskab, der mistede livet i det tragiske skoleskyderi i Finland.
Det bekræfter finsk politi i en pressemeddelelse.
De to andre, der lige nu er alvorligt kvæstet, er piger. Den ene er finsk statsborger, den anden er både statsborger i Finland og Kosovo.
Det forfærdelige skoleskyderi fandt sted tirsdag morgen i byen Vantaa i Helsinki-området.
Her åbnede en 12-årig ild mod sine klassekammerater. Ifølge den finske tv-kanal MTV Uutiset havde den mistænkte en maske på og havde støjreducerende høretelefoner i ørerne under skyderiet.
Gerningspersonen forsøgte at flygte fra stedet, men blev hurtigt fanget af politiet.
LÆS OGSÅ: Nyt om skoleskyderi i Finland: Mistænkt gerningsperson fik pistolen fra familiemedlem
Opdateres ...