Helene Frank vinder "X Factor" 2024
LÆS OGSÅ: Afslører under "X Factor"-finalen - Hun har født
Cristian Oprea snublede på målstregen, og valget stod derfor mellem Simon Kvamms to deltagere, Helene Frank og Selmani.
Og nu har seerne talt.
Helene Frank er vinder af "X Factor" 2024.
- Hvad sker der... Hold da op. Tak. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, lyder det fra en tydeligt overvældet Helene Frank.
- Jeg vil bare sige tusind tak. Tusind tak for alt. Tusind tak for den kæmpe støtte og for alle jer derude. Hold da op hvor holder jeg meget af jer, det er helt vidunderligt, fortæller den nykårede vinder.
- Helene Frank du kom hertil fra det danske mindretal i Sydtyskland. Du viste en lille kim af noget, som viste sig kunne blive foldet ud til en hel juvel. Musikalsk optræden efter musikalsk optræden. Der har været en masse af det hurlumhej, der har været udenom, og det hjælper at sige det og synge det. Men det der er sket inde i musikken, der har du simpelthen foldet dig ud så sindssygt, lyder det fra den stolte dommer, Simon Kvamm.
Gennem sæsonen har Helene Frank været den helt store favorit, der uge efter uge stod til at løbe med sejren ifølge bookmakerne.
Og det fik de minsandten ret i.
Det er samtidig andet år i streg, at den stadig forholdsvis nye "X Factor"-dommer Simon Kvamm løber med sejren, da han sidste år vandt med gruppen ROSÉL.