Elvira Pitzner fortæller sin historie om mareridtet i Dubai
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner fejrer sin hjemkomst: Genforenet i København
Den 11. april kommer et nyt program til at se dagens lys.
Det handler om Elvira Pitzner og hendes mareridt i Dubai.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
Programmet kommer til at hedde "Diamantfamilien - fanget i Dubai", og det er Pineapple Entertainment - redaktionen bag "Diamantfamilien" - der har været med i Dubai for at følge retssagen mellem Elvira Pitzner og hendes eksmand Milad Saadati.
TV 2-redaktør Thomas Strøbech fortæller følgende om programmet:
- Der er meget på spil i de nye afsnit, der primært udspiller sig i december og januar, hvor familien endnu ikke ved, hvordan det vil ende. Og tonen er mørkere, end vi er vant til, når vi møder diamantfamilien. Vi får lov at komme helt tæt på, hvordan man agerer i en krise som familie, som hovedperson, som mor og som søster.
Elvira Pitzner har fortalt følgende om de voldsomme måneder i emiratlandet.
- Det her har været de længste måneder i mit liv. De ensomme timer, jeg har haft - dag og nat. Hvor jeg bare vidste, at jeg muligvis gik den værste tid i mit liv i møde, fortæller Elvira Pitzner om de tre måneder, hvor hun var tvunget til at opholde sig i Dubai og kun kunne frygte det værste, herunder tre års fængsel til afsoning i Emiraterne.
Ud over at følge Elvira Pitzner kommer man også til at se, hvordan Katerina Pitzner og resten af familien forsøger at få deres kære Elvira hjem til Danmark igen.