Nyheder9. april 2024 (opd. 9. april 2024)

Ebbe Preisler udgiver en bog om at ende hustruens liv

Det var meningen, at Mariann og Ebbe Preisler skulle dø sammen. Nu har han skrevet en bog om at tage hendes liv og overleve forsøget på at ende sit eget
Her lagde Ebbe Preisler, 81, sig til at sove og troede, at hans liv skulle slutte 27. december.
Her lagde Ebbe Preisler, 81, sig til at sove og troede, at hans liv skulle slutte 27. december.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: 81-årige Ebbe Preisler sigtet for drab: Afskedsbrevet læst op i retten

Debatten om aktiv dødshjælp blussede op mellem jul og nytår, efter Ebbe Preisler, en tidligere filmproducent, gav sin kone Mariann en overdosis medicin, som slog hende ihjel. Bagefter forsøgte han også at tage sit eget liv, men mislykkedes.

Nu har den 81-årige skrevet en bog om historien, fortæller han til B.T.

Bogen er blevet til på seks uger, og Ebbe Preisler er blevet kontaktet af hele tre forlag, ligesom han glæder sig til at se historien blive forvandlet til en film også.

– Men at jeg skulle tage livet af min kone og mig selv, før jeg blev interessant nok, det kunne jeg måske nok have undværet. Men nu er det altså sådan, det er, siger han til B.T.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-12/190a9608_0.jpeg
Ebbe Preisler - støttet af datteren Louise - følger kisten ud af kirken.
 Foto: Mikael Rieck

Mariann Preisler havde Parkinsons syge og ønskede ifølge Ebbe at dø. Til efteråret skal drabssagen for retten. Han selv kalder det for assisteret selvmord, og parrets børn ser episoden som en kærlighedserklæring.

Bogen udkommer fra forlaget Gyldendal til efteråret.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinjen har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold