Nannas liv har taget en brutal drejning: Min datter er i sorg

Nanna kan stadig huske de mange skridt hen ad de uendelige gange på Skejby Sygehus den decemberdag i 2022. Eller, hun kan nok snarere huske, hvordan hun konstant kiggede ned på sin 10-årige datter Malucca, der tavst gik ved siden af. Og hvordan hun prøvede at sige det rigtige.

Nanna kunne selvfølgelig ikke se, hvad der foregik inde i datteren. Ligesom det var umuligt at sige det rigtige. Det rigtige findes ikke, når et barn er på vej mod en intensivafdeling for at se sin far i koma.

I dag er det 12 år siden, at danske seere lærte både Nanna og den nyfødte Malucca at kende i De Unge Mødre på Kanal4. Dengang handlede det om hverdagen som børnefamilie, og Maluccas far, Ditlev, spillede også en stor rolle programmet og i Maluccas liv.

Men livet har taget nogle voldsomme sving siden. Ikke mindst den dag i december på Skejby, da en meget stille Malucca skulle træde ind på en hospitalsstue og se sin far, der forinden var blevet ramt af en blodprop og med helikopter fløjet til sygehuset.

Alle gjorde, hvad de kunne, den dag for at gøre mødet så nådigt for Malucca som muligt. En sød sygeplejerske tog hende inden med ind i et rum ved siden af, hvor hun serverede saftevand og bladrede i et børnehæfte, der i enkelt sprog forklarede, hvad det vil sige, at en maskine trækker vejret for en. Inde på stuen havde de barberet Ditlev og gjort ham pæn til datterens besøg.

Alligevel var det så skræmmende at gå ind, at Malucca holdt sig bag sin mor. Hun ville ikke helt med hen til sin far, men satte sig på en stol lidt væk. Her sad hun og kiggede på det hele. Hvad hun tænkte, ved ingen. Men pludselig rejste hun sig og kom nærmere sin far. Og så skete der noget, som for altid vil fortælle historien om Ditlevs kærlighed til sin datter. Han åbnede det ene øje. Med det fulgte han hende nøje, og da Malucca til sidst var så tæt på, at hun kunne tage hans hånd, kiggede han direkte på hende med en opmærksomhed, som han egentlig ikke burde være i stand til.

– Det var vildt at opleve. Han fik virkelig nogle ekstra kræfter, da hun kom ind i rummet. Malucca betød alt for ham, siger Nanna.

Den triste besked

Hun og Ditlev har haft deres op- og nedture, siden de gik fra hinanden, kort efter de blev forældre. Men kærligheden til deres datter har de været fælles om, og i dag er Nanna lykkelig for, at hun dagen inden Ditlevs blodprop sendte ham en lille video. I videoen stod Malucca og sang med de andre børn fra det julemærkehjem, hvor hun var så glad for at være. Og det var Dronningen, de sang for.

”Er hun ikke bare sej!” skrev Nanna til Ditlev. Og hvis der var nogen, der kunne få øje på det seje i Malucca, så var det ham.

Men ti dage efter Maluccas besøg på intensiv kunne Ditlev ikke mere. Nanna blev ringet op om morgenen den 22. december med beskeden om, at han var gået bort. Da hun lagde telefonen, vidste hun, at nu var der ingen vej udenom. Selv om det var to dage inden juleaften, kunne beskeden ikke rykkes eller pakkes ind. Hun var nødt til at gå ind på sin datters værelse og fortælle sandheden. Din far er død.

Det var en enkel besked, som ikke krævede mere end fire små ord. Men den har taget lang tid at forstå, og selv om Nanna og Malucca den morgen lå sammen under dynen og græd, ramte virkeligheden først længe efter, og sorgen fylder faktisk mere nu end lige efter dødsfaldet.

Malucca skulle jo lære at forstå det uforståelige. At hendes far var væk. Samtidig skulle Nanna prøve at gøre det rigtige som mor til en datter i sorg. Det beskriver hun selv som den sværeste opgave nogen sinde.

– Jeg er hele tiden nervøs for, om jeg gør det rigtige. Jeg vil jo gerne tale med hende om hendes far. Men jeg vil heller ikke presse for meget på eller skabe en sorg, der måske ikke er der. Jeg prøver at gøre det, der føles rigtigt. Men det er jo først, når hun bliver voksen, at jeg finder ud af, om jeg skulle have gjort noget anderledes, siger Nanna, der tydeligt mærker, at Malucca ikke har så meget lyst til at tale om sin far lige nu. Men måske skulle hun presse mere på med de samtaler.

Selv om hun og Ditlev havde deres kampe, har Nanna masser af respekt og stærke historie om ham. Det har mange andre også. Ditlev Traasdahl Madsen gjorde nemlig en så stor forskel, at han i 2010 modtog Kulturministeriets Idrætspris for sin indsats mod brug af steroider.

Fra sit eget liv vidste han, hvor galt det kunne gå, og han rejste rundt i Norden og holdt foredrag for at advare andre mod at begå samme fejl. Det var foredrag, der gjorde indtryk. Nanna har selv siddet på tilhørerrækkerne flere gange for at høre Ditlev fortælle skræmmende ærligt om sit liv.

Som helt ung var han en lille splejs fra Holstebro, der med beundring kiggede på de store dørmænd. Og pludselig var han selv en af dem, efter han var begyndt at træne og stikke sig med de ulovlige steroider. Ditlev ændrede ikke bare krop. Steroiderne gjorde ham også mere aggressiv og selvoptaget. Men han nød sit muskuløse ydre, ligesom han nød kvindernes begejstring, da han begyndte at arbejde som stripper.

Pludselig stoppede jublen. Ditlev var i starten af 30’erne, da han første gang blev ramt af en hjerneblødning. Under sin indlæggelse, stod det klart, at hans misbrug var livsfarligt. Alligevel fortsatte han. Og en dag ramte en blodprop i hjernen og gjorde ham delvist lam i den ene side og gav ham talebesvær. Livet som den store dørmand og den feterede stripper var slut. Men Ditlev gav ikke op på livet, selv om det nu skulle foregå med stok. I stedet kæmpede han sig op på en anden scene og begyndte på sine foredrag.

– Det var et kald for ham at advare andre om ikke at begå samme fejl som ham. Det var så mega sejt, siger Nanna, som var lige så imponeret over hans kamp for at være en god far. Ikke mindst, da hans helbred blev dårligere, og han til sidst kun havde begrænset og støttet samvær med Malucca.

– Hans hjerneskade gjorde, at hans mentale tilstand var anderledes end en typisk far. Når han og Malucca var sammen, var det mere som to børn. Han var god til at lege og spille med hende. Alt lige fra Uno til Afrikas Stjerne, og han lagde sig gerne ned på gulvet til hende, selv om det krævede meget for ham at komme op igen. Jeg ved, at når han var sammen med Malucca, var det kun hende, det handlede om. Så var der ingen telefon, og verden udenfor kunne passe sig selv. Det tror jeg, alle børn synes er fedt, siger Nanna.

Selv var hun den forælder, der stod for hverdagen. Madpakkerne, sengetiderne og skæld ud, når en jakke bare var smidt på gulvet.

– For Malucca var Ditlev altid bare ham den sjove. Hos ham var der aldrig skæld ud eller sengetider. Kun leg, hygge og snacks. Jeg kan godt forstå, hun savner ham.

Nanna savner ham også. Tit ville hun ønske, at hun kunne sende en lille film op til ham som dengang med sangen foran Dronningen, for der er så mange nye film at sende. Malucca er 12 år nu, og der sker hele tiden noget nyt.

– Jeg har grædt meget over Ditlev på det seneste. Der er så meget, jeg gerne vil dele med ham. Forleden så jeg et program, hvor bandet Tørfisk medvirkede, og de talte på præcis samme vestjyske måde som Ditlev. Så sad jeg bare og stortudede i sofaen. Ditlev var jo den vildeste spasmager og spøgefugl. Og han var min bedste ven og Maluccas far. Vi har så mange minder.

Kalder Stefan far

Nanna kan ikke sende videohilsner til Ditlev. Til gengæld kan hun dele virkeligheden med sin kæreste Stefan, som hun har kendt i snart seks år. Og som i dag omtaler Malucca som ”vores datter”, ligesom hun kalder ham far. Men det tager ikke far-titlen fra Ditlev. Eller hans betydning.

For Nanna har det altid været vigtigt, at Ditlev skulle have sin plads. Også da hun mødte Stefan, og Ditlev kom hver anden weekend fra torsdag til søndag og sov på sofaen for at være sammen med sin datter.

– Det var helt fint for Stefan, og han var hele tiden bevidst om, at Ditlev var Maluccas far.

Nanna havde ikke bare fundet en kæreste, som gav plads til ekskæresten. Hun havde også fundet en mand, som elskede at spille PlayStation og gå på Pokemon-jagt med Malucca, ligesom han foldede sin indre skuespiller ud, når han gav stemmer og personligheder til alle hendes bamser.

– Som singlemor var det lige det, jeg drømte om. Når jeg nu ikke kunne få den traditionelle kernefamilie, var det her det bedste. Og jeg kunne virkelig mærke, at Stefan ikke bare var sådan en, der ville mig, og så måtte han nødtvunget tage min datter med. Han holdt oprigtigt af hende og blev en del af hendes hverdag, siger Nanna.

Ønsker et barn mere

Hun var så lykkelig over at se Stefan med sin datter, at hun efter cirka et halvt år tog en vigtig beslutning. Hun ville gerne have et barn med Stefan.

– Jeg ville aldrig få et barn mere, hvis jeg troede, at Malucca ville føle sig udenfor. Hvis jeg havde den mindste fornemmelse af, at min kæreste ville være mere optaget af sit biologiske barn, så Malucca blev skubbet lidt ud. Men sådan ville Stefan aldrig være.

Stefan ville også gerne være far, og så var fremtidsplanen jo lagt. Problemet var bare, at naturen ikke altid følger planen. Nanna blev ikke gravid.

– Det kommer, når det kommer, sagde de i de første år. Men efter fem år, er det stadig ikke sket.

Håbet er der stadig, men lige nu er Nanna faktisk glad for, at hun kan give sin fulde opmærksomhed til Malucca. For savnet til Ditlev er kommet med forsinkelse.

Hvordan man bedst hjælper et barn, der har mistet sin far, har Nanna ingen opskrift på. Hun må prøve sig frem. Men hun er ikke i tvivl om, hvad hun ønsker for Malucca.

– Jeg håber, at hun får et nemmere liv som ung, end jeg selv havde. Ellers må hun være lige den, hun vil. Jeg synes, der er mange kasser for tiden, hvor unge skal vælge, hvor de hører til. Men Malucca skal bare være Malucca. Hun behøver ikke at høre til en særlig kasse, for hun er så dejlig og skøn, når hun bare er sig selv.

Tilgiver utroskab

I podcasten ”Min kærlighedshistorie” fortæller Nanna om de to mænd i sit liv. Den ene er Ditlev, som ikke er her mere. Den anden er kæresten Stefan, som stadig er den helt rigtige for Nanna. Også selvom han gjorde det helt forkerte. Kærligheden har været på en hård prøve. For halvandet år siden fik Nanna nemlig en rystende besked på sin telefon. Stefan havde været utro. Den slags kan der være mange meninger om. Især når man ikke selv er ramt. Men Nanna ved, hvordan det er at blive ramt. Og at kærligheden ikke altid er perfekt. En gang imellem skal man tilgive for at komme videre. Du kan høre podcasten herunder.