Grimes amok under fiasko-koncert: Skriger i frustration på scenen
LÆS OGSÅ: Grimes stævner Elon Musk i mystisk strid om børnene
Der er gode og dårlige arbejdsdage for os alle, og forleden var en rigtig skidt dag på kontoret for sangerinden Grimes.
Her gik det nemlig helt, helt galt for den 36-årige canadier, der også er kendt som værende Elon Musks on/off-kæreste og babymama, da hun indtog scenen til musikfestivalen Coachella.
Det skriver TMZ.
Ifølge det amerikanske medie spillede musikken slet ikke, hvilket - ifølge Grimes selv - ikke var hendes skyld, men tværtimod tekniske problemer.
Flere gange råbte sangerinden: "Fuck" ind i mikrofonen, mens hun febrilsk trykkede løs på knapperne for at fikse lyden uden synderligt held.
Flere gange skreg hun også løs af ren og skær frustration, og derfor er hun nu gået viralt på sociale medier.
Her har en bruger sågar klippet et lille mix sammen af nogle af de utallige skrig, som Grimes brød ud med i løbet af sin fiasko-koncert.
Se videoen herunder:
Grimes prøvede flere gange under koncerten at kaste sig ud i en forklaring på, hvad der gik galt på scenen, men det var umiddelbart svært at forstå.
Hun nævnte flere gange de tekniske problemer, før hun til sidst sagde noget med, at hun ikke kunne ændre tempoet på musikken, fordi hun "ikke er god til matematik", hvorefter hun stoppede koncerten ved at forlade scenen.
Herunder kan du se en anden video af den frustrerede Grimes:
Grimes har efterfølgende delt et langt opslag på Twitter, hvor hun undskylder episoden og forklarer, hvad der gik galt.
Ifølge hende skyldtes de tekniske problemer, at hun før koncerten havde outsourcet nogle arbejdsopgaver i stedet for at gøre det selv.
Hun lover videre at have styr på tingene inden hendes næste koncert til musikfestivalen i den kommende weekend.
Læs hele hendes forklaring og undskyldning herunder: