Døende mors sidste gerning: Reddede sin lille baby fra gal gerningsmand
LÆS OGSÅ: 25-årige Dawn Singleton dræbt i Sydney: Havde netop købt sin brudekjole
En 38-årig mor var blandt ofrene, da en gerningsmand lørdag gik amok i et indkøbscenter i Sydney.
Forinden nåede hun dog at gøre én gribende ting, mens gerningsmanden stak hende ihjel: Nemlig at kaste sin sårede baby hen til et vidne.
Hendes sidste handling reddede uden tvivl den ni måneder gamle pige, skriver flere australske medier i dag.
Et vidne fortæller til det australske medie Daily Telegraph, hvordan moren – 38-årige Ash Good – ofrede sit liv for at redde sin ni måneder gamle pige:
– Moren kom med barnet og smed det over til mig, og jeg holdt barnet, fortæller et vidne ifølge Daily Telegraph til det lokale medie 9 News.
– Jeg hjalp blot, holdt barnet sammen med moren og forsøgte at lægge pres, så blødningen ville stoppe.
– Vi blev ved med at råbe, at nogle skulle hente noget tøj, som vi kunne bruge til at stoppe blødningen, fortæller vidnet videre.
Både moren og hendes baby blev hastet på hospitalet, men det stod desværre hurtigt klart, at moren, 38-årige Ash Good, ikke overlevede. Hun døde kort efter på hospitalet.
Hendes baby er indlagt og i kritisk tilstand. Faren er lige nu på hospitalet og ifølge australske medie i dyb sorg.
Det var lige før klokken 16 lokal tid lørdag, at redningstjenester blev kaldt til indkøbscenteret Westfield i Sydney. Her havde en 40-årig gerningsmand – der havde en historik med psykiske problemer – angrebet adskillige med en kniv.
Ifølge australsk politi tyder alt på, at gerningsmanden bevidst gik efter kvinder. Sikkert er det da også, at de fleste af ofrene var kvinder.
Otte personer blev kvæstet og bragt til hospitalet efter angrebet – heriblandt altså også den ni måneder gamle pige.
Et motiv til angrebet er stadig ukendt.