Benhårde Megan Fox giver sit bedste råd til alle singlekvinder
LÆS OGSÅ: Megan Fox bekræfter bruddet fra Machine Gun Kelly
Mens Taylor Swift laver playlister og dyrker hjertesorgerne, så har Megan Fox en noget mere håndgribelig tilgang til datingproblemerne.
Det er ikke mange uger siden, den 37-årige skuespiller kunne bekræfte, at forlovelsen med den 33-årige musiker Machine Gun Kelly var donzo.
Parret, der blev kærester tilbage i juni 2020, har været gennem noget af en rutsjebanetur med forlovelses, brud, genforening og brud på ny.
Men nu lader det til, at "Jennifer's Body"-stjernen søger mod nye græsgange.
Megan Fox havde i hvert fald ikke svært ved at deske op med sine suverænt bedste råd, når det kommer til glemme alt om det modsatte køn, da hun i weekenden gæstede Revolve Festival forud for årets Coachella.
- Bare få nogle nye færdigheder eller find en hobby. Og lad være med at spilde din energi på drenge, lød meldingen til E! News.
- Alt, de kommer til at gøre, er at dræne dig. Bare kom videre. Investér i dig selv.
"Transformers"-skuespilleren har ikke villet ud med, hvorvidt hun og Machine Gun Kelly fortsat ser hinanden, men i marts bekræftede hun, at forlovelsen på et tidspunkt blev droppet.
– Det, jeg har lært af at være i dette forhold, er, at det ikke er for offentligt forbrug. Så jeg tror, at fra nu af har jeg ikke en kommentar til forholdets status som sådan.
– Det, jeg kan sige, er, at det er det, jeg refererer til som at være min 'tvillingsjæl', og der vil altid være en forbindelse til ham uanset hvad.
– Jeg kan ikke sige, hvad kapaciteten vil være, men jeg vil altid være forbundet med ham på en eller anden måde. Ud over det er jeg ikke villig til at forklare.
Hvad Megan Fox har fundet på af personlige hobbyer, melder historien ikke noget om.
Megan Fox og Machine Gun Kelly mødte hinanden under indspilningerne af filmen "Midnight in the Switchgrass".
Hun har tidligere været gift med skuespilleren Brian Austin Green fra 2010 til 2021. De har sammen tre sønner, Noah, Bodhi og Journey.