Dronning Elizabeths sidste ord afslører, at hun ikke regnede med at dø lige foreløbig
LÆS OGSÅ: To dage før hendes død: Her er det SIDSTE billede af dronning Elizabeth
Da dronning Elizabeth døde i 2022 i en alder af 96 år, passede hun sine royale pligter til det sidste.
Blot to dage inden sin død – den 6. september 2022 – tog dronningen imod Liz Truss, der kort forinden var blevet udnævnt til landets premierminister efter den afgåede Boris Johnson.
Og i sin nye selvbiografi, som Daily Mail har bragt uddrag af, afslører Liz Truss, at dronningens sidste ord til hende bestemt ikke vidnede om en kvinde, der lå for døden:
– Dronningen sagde: "Vi ses i næste uge", genkalder den tidligere premiereminister i sin selvbiografi.
– Jeg troede absolut, det ville ske, tilføjer hun.
Men bare to dage senere – den 8. september – døde dronning Elizabeth.
Dødsårsagen blev på hendes dødscertifikat angivet som "alderdom".