"Mad Men"-stjernen Christina Hendricks er gift
LÆS OGSÅ: Chokmelding fra Martin Jensen: – Jeg er blevet gift
Den 48-årige Christina Hendricks er officielt off the market.
Hun har nemlig givet sit ja til kæresten George Bianchini lørdag, hvor parret blev gift i den historiske bygning Napoleon House i New Orleans i delstaten Louisiana.
Det skriver People.
- New Orleans er et sted, som jeg altid elskede at besøge, før jeg mødte George og et sted, som han altid elskede at besøge før han mødte mig.
- Og da vi først begyndte at date eller mødes, fordi vi boede på hver sin side af landet, var det stedet midt imellem, siger Hendricks til det amerikanske kendismagasin.
- Det føles bare som vores by sammen, selvom vi begge elsker den hver for sig.
I anledning af den store dag havde parret inviteret intet mindre end 76 gæster, der blandt andet inkluderede "Mad Men"-skaberen Matt Weiner, Christian Siriano og Mae Whitman.
- Det virkede som det helt rigtige antal for os, så vi kunne omfavne og besøge alle og ikke føle os overvældet. Men det er absolut ikke et lille, intimt bryllup.
- Nej, vi ville have en fejring. En stor fejring, forklarer hun.
Christina Hendricks og George Bianchini blev kærester i 2020 og forlovet i februar 2023.