Alexandra og Stina laver podcasts: Vi er helt åbne om vores åbne forhold
Henover jul og nytår genbesøger vi hver dag de 10 mest læste artikler på Det Frække fra 2024. Dette er nr. 4:
Stina Maria og Alexandra Viktoria har en hel del tilfælles. Udover at have dobbelte fornavne er de begge sexologer fra Joan Ørtings sexologskole, de lever i åbne forhold, og de laver podcasts om at være i åbne forhold. Alexandra har endda været gæst i Stinas program.
Sinfuls frække bokse til booster sexlivet for nysgerrige par
Og så har de begge en mission med deres podcasts: At nedbryde tabuer og udvide forståelsen af åbne forhold og give lytterne mulighed for at spejle sig i programmernes gæster og temaer.
Her hører lighederne dog op.
Stina Maria står sammen med sin kæreste og mand John bag Det åbne parforhold og swingerlivet, som har to år på bagen. Deres forhold har været åbent i alle seks år. De bor i Hobro, hvor hun praktiserer som sexolog via stinamaria.dk.
32-årige Alexandra Viktoria er fra Solrød Strand og begyndte sin podcast Dig, mig og alle de andre tilbage i november. Hendes ønske var at lave den podcast, hun selv følte, hun manglede, dengang hun åbnede sit parforhold for tre år siden.
Alexandra Viktoria producerer sin podcast alene, men hendes mand og livspartner er en afgørende sparringspartner for hende i processen. Hun praktiser som sexolog på alexandraviktoria.dk.
Alexandra
Alexandra Viktoria fortæller, at hun altid har haft en interesse for sex og parforhold, siden hun i en alder af 15 år læste sin første bog af Joan Ørting. Men hun måtte lige en tur forbi medicinstudiet og diverse terapeutuddannelser, før hun erkendte, at hun havde brug for mere krop og hjerte. Det fandt hun på Joan Ørtings sexologskole, som hun lige er blevet færdiguddannet fra.
Podcastværtens forhold har været åbent i tre år:
- Et åbent forhold er jo selvudvikling på et ekstremt højt plan, siger Alexandra Viktoria til SE og HØR’s erotikkoresspondent.
Bedst i sextest: Det mest effektive legetøj til kvinder
- I vores parforhold har vi altid været meget åbne omkring sex og havde nærmest udforsket alt, vi kunne på egen hånd. Det næste naturlige skridt for os blev at åbne vores parforhold. Det var ikke lige noget, vi have set komme eller planlagt på nogen måde. Men da en verden af muligheder åbnede sig for os, og vi havde en lille søn, men ikke nogen børnepasning, blev det næste skridt, at vi kastede os ud i det på egen hånd - og alligevel stærkt forbundet til hinanden. Jeg bliver ofte spurgt, om det var min mands forslag at åbne vores parforhold, men ideen kom i virkeligheden fra mig.
De besøgte hver for sig swingerklubben City Swingers på Amager. Det fik de meget forskellige ting ud af:
- Egentlig havde jeg forestillet mig, at det ville føles som et seksuelt slaraffenland. Men jeg stødte panden mod en mur og oplevede en seksuel overstimulering blot ved at sætte mine ben i klubben. Min mand derimod var mere tøvende til en start - og var så den af os, der endte med at få gode oplevelser i klubben.
- Senere forstod jeg, at connection og følelser er det fundament, mit erotiske liv bygger på. Set i bakspejlet vidste jeg det egentlig godt. Men det åbne parforhold var nyt for os, og vi gjorde ligesom de fleste andre med at åbne op til de rent seksuelle oplevelser først.
Danmarks største swingerklub går til ekstremer
I dag bruger parret det åbne parforhold til at udleve deres forskellige sider at deres seksualitet:
- Jeg er til romantik og polaritet, og min mand er til krop og sanser. På det punkt er vi erotisk forskellige og med den indsigt kan vi bruge det åbne parforhold til at udleve de erotiske sider, vi ikke har til fælles. Min mand trives bedre i klubmiljøerne, mens jeg dyrker kæresterelationerne.
- Man kan vel godt sige, jeg er polyamorøs, selvom jeg helst ikke sætter mig selv i kasser. Min mand og vores søn vil dog altid være min højeste prioritet over andre forhold, forklarer Alexandra Viktoria, der oplyser, at jalousi selvfølgelig også findes i deres forhold:
- Vi er jo ikke overmennesker, blot fordi vi lever i et åbent parforhold. Forskellen er, at vi anerkender det. Vi mærker ind i følelsen, taler om det og på den måde dominerer jalousien ikke, siger Alexandra Viktoria, der fortæller, hvordan podcasten opstod.
Dansk loge for livslystne inviterer par til erotiske events
Hun ville gerne til eksamen i åbne forhold på sexologuddannelsen:
- Dertil ville jeg gerne lave en del interviews med par i åbne parforhold, så jeg havde casemateriale til min eksamen. Det var min mand, der foreslog, at jeg skulle lave en podcast med de interviews, jeg lavede. Han er god til at se mit potentiale og presse mig ud i nye ting, så jeg selv tøver lidt.
- Jeg besluttede mig for så at lave den podcast, jeg selv gik og manglede. Helt almindelige mennesker, der taler om det praktiske, hvad man gør med børnene, med følelserne og hverdagen. Den er ærlig og autentisk, og jeg håber, man kan spejle sig i den, siger Alexandra Viktoria, der ikke har knaldet med gæsterne i podcasten.
Læs mere om sexolog alexandraviktoria.dk.
Lyt til Dig, mig og alle de andre her
Stina Maria
Stina Maria, som sammen med sin kæreste John, 41, står bag Det åbne forhold og swingerlivet, går heller ikke i seng med sine kilder.
Næsten:
- Vi har naturligvis ikke knaldet med alle vores gæster og ønsker det heller ikke. Vi er, som alle andre, tiltrukket af nogle mennesker og ikke af andre. Derudover er vi professionelle, når vi laver podcast. Sjov og ballade, det laver vi som privatpersoner. Vi finder vores gæster i vores store berøringsflade med folk i åbne forhold/swingere. Mange henvender sig selv, så det er egentlig bare at plukke dem, vi mener, passer til det ønskede emne, siger Stina Maria.
- Men det er klart, at nogle af de mennesker, vi ved, har noget brugbart på hjerte, er mennesker, vi kender og nogle få af dem også intimt - både i hjerte og i krop.
En sexpude giver lyt liv til gamle stillinger
For 39-årige Stina Maria er det vigtigt at pointere overfor SE og HØR, at der er mening med løjerne:
- Målet med alt, hvad jeg og vi laver, er at aftabuisere og normalisere, samt hjælpe andre godt på vej til en sund seksualitet og et godt parforhold.
- Jeg havde selv udfordringer med at finde støtte og guiding i starten af vores åbne forhold. Jeg oplevede følelser, som ingen talte om, og som jeg af den grund opfattede som værende forkerte. Og hvis jeg følte mig forkert, må der være mange andre, som gør det samme.
- Derfor fandt vi det vigtigt at tage bladet fra munden og sætte lys på, at det er okay at have alle mulige udfordringer, selvom man ønsker et åbent parforhold.
Danske Anne-Kirstine er forsker - og swinger: - Jeg undrer mig over, at alle ikke går i klub
Udfordringer
Netop udfordringerne var også baggrunden for, hvorfor podcasten blev født: Til en middag påpegede nogle venner overfor Stina og John, at de i et åbent forhold jo nok slet ikke har problemer:
- Vi blev ramt af, at det var sådan, vi fremstod, for det var jo naturligvis ikke sandheden. Vi blev derfor enige om at stille os åbent frem, for at vise at et åbent forhold sagtens kan være godt og rigtigt, selvom det også er svært indimellem.
- Vores lyttere, tror vi, er både folk der på en eller anden måde har berøring med åbne forhold eller swingerlivet. Desuden, tror vi, at der er en del lyttere, som er nysgerrige på det, de ikke forstår. Altså, de ønsker ikke selv livsstilen, men finder den interessant. Når først de har lyttet, finder de måske også emnerne interessante i forhold til dem selv og deres syn på kærlighed, sig selv og deres parforhold, siger Stina Maria.
Gitte er hotwife: Elsker at fortælle kæresten om sex med andre mænd
Hun mener, at en af de store forskelle på deres podcast og Alexandra Viktorias er, at programmerne i Det åbne parforhold i højere grad er emnebaseret, hvor Viktorias er casebaseret:
- Vi finder et godt tema, som vi har tænkt i eget forhold, eller som vi ved, at andre par er i proces med, og så arbejder vi med det emne. Det kan være jalousi eller hvordan man udvikler det åbne forhold til et monogamt eller omvendt.
Ligesom for Alexandra Viktoria er et åbent forhold for Stina Maria ekstrem selvudvikling:
- Man udvikler sig som menneske. Det er både fedt og svært i perioder. Det lever dog altid op til mine grundværdier omkring autenticitet og frihed, at alle mennesker skal have frihed til at være dem, de er. Værdier som jeg heldigvis deler med John.
Læs mere om sexolog stinamaria.dk
Lyt til Det åbne parforhold og swingerlivet her