Er træt: Jonatan Spang tager længere pause fra "Tæt på sandheden"
LÆS OGSÅ: Camilla Boraghi er midlertidig vært på "Tæt på sandheden"
Sæson efter sæson har Jonatan Spang taget ugens aktuelle emner under "kærlig" behandling, men for en stund må faste seere undvære den 46-årige showfrontmand.
På sin Instagram afslører Spang, at han kommer til at holde en længere pause fra "Tæt på Sandheden".
– Efter mere end 135 afsnit af "Tæt på Sandheden" må jeg erkende, at jeg gennem en længere periode har trukket på mine reserver. Jeg er træt og for at kunne genoprette min energi, har jeg lige nu brug for en længere pause, indleder han.
At Spang trækker stikket kommer til at have konsekvenser for satireshowet, forklarer han også:
– Det betyder, at denne uges "Tæt på Sandheden" udgår og i næste uge sætter den dygtige og utroligt sjove Esben Pretzmann sig bag skrivebordet. Jeg håber, I vil tage rigtig godt imod ham og passe på hinanden, indtil jeg er tilbage igen, afslutter han.