Kræftramt kong Charles tilbage på arbejde: – Jeg har det godt, tak
LÆS OGSÅ: Kong Charles ramt af kræft: Genoptager sine officielle pligter
Tirsdag var en stor dag i det britiske kongehus.
Her genoptog 75-årige kong Charles sine officielle pligter, efter han i flere måneder har været i behandling for kræft.
Og stedet, som den britiske konge besøgte tirsdag, var nok ikke helt tilfældigt udvalgt.
Sammen med sin hustru Camilla besøgte han nemlig University College Hospital Macmillan Cancer Centre, hvor han satte fokus på den frygtelige sygdom, der har ramt både ham selv og svigerdatteren Kate.
Og under sit besøg fik han naturligvis stillet spørgsmålet om, hvordan han havde det, hvortil han ifølge Daily Mail svarede:
– Jeg har det godt, tak.
En kilde fortæller også til Mirror, at kongen med sit besøg på en kræftafdeling ønsker at sende et stærkt signal:
– Folk kan sagtens leve et helt liv, mens de bliver behandlet, ikke kun efter det, lyder forklaringen fra en insider.