Viaplay bekræfter: Her vender dansk "Love Island" tilbage med sæson to

LÆS OGSÅ: Rygterne svirrer: Vender dette realityprogram tilbage?
Som SE og HØR kunne afsløre i sidste uge, vender "Love Island Danmark" endelig tilbage med sæson to.
Nu bekræfter Viaplay comebacket for det ikoniske realityprogram, der har stor succes i udlandet.
Ifølge streamingtjenesten får anden sæson af den danske version premiere i 2025 – syv år efter den første gik i luften.
– Vi ved, at rigtig mange af vores seere var meget glade for Love Island, da vi sendte den første sæson i 2018, og at programmet har været savnet siden. Derfor glæder det os utroligt meget, at vi får "Love Island", ét af verdens største reality-formater, tilbage på dansk TV, siger programdirektør Kenneth Kristensen.

– "Love Island" passer perfekt ind i vores strategi om at levere et stærkt line-up til de mange realityfans på Viaplay og TV3. Med "Love Island" og "Paradise Hotel" har vi to af de absolut stærkeste formater i genren. Så der er rigtig meget godt at se frem til for vores seere.
Drømmer du om at deltage i anden sæson af "Love Island"? Så hold øje, for castingen åbner ifølge Viaplay inden længe.