Sport1. maj 2024

Michael Mortensen var på vild bytur med svensk tennislegende

Den tidligere tennisspiller blev inviteret til Houston for at spille mod Bjørn Borg, der var "verdensmester" med damerne
Michael Mortensen gæster SE og HØRS sportspodcast Af Banen i et dobbeltafsnit, hvor første episode er ude allerede. 
Michael Mortensen gæster SE og HØRS sportspodcast Af Banen i et dobbeltafsnit, hvor første episode er ude allerede.
 Foto: Jesper Sunesen

Som ung tennisspiller var Michael Mortensens helt store idol Björn Borg. Ja, det er han faktisk stadig, selvom det er mere end 40 år siden, den danske tenniskommentator og træner mødte svenskeren for første gang.

Og det var ikke kun på tennisbanen, at Borg imponerede. Det fortæller Michael Mortensen i det seneste afsnit af SE og HØRs sportspodcast, Af Banen.

- Det der med damer. Han var verdensmester, fortæller han smilende.

Danskeren fik lov til at opleve det på tætteste hold, da han bliver inviteret til at spille en opvisningsturnering i Houston mod Borg, et par år efter svenskeren havde indstillet karrieren i 1983. Der var kun én betingelse fra arrangørende - Michael skulle tabe. Det var aftalt på forhånd.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-01/19971204-712951-3-1920x2972we.jpg
Superstjernen Bjørn Borg ved Wimbledom i 1980. Med sit karakteristiske lange hår og pandebånd.
 Foto: Scanpix Danmark

- Jeg sagde bare anytime. Hvis man skal tabe til én, så skal man da tabe til Bjørn Borg? Jeg havde slet ikke tænkt, at jeg var i stand til at besejre ham.

Ti telefonnumre

Efter Bjørn Borgs aktive karriere, var den ellevedobbelte grand slam-vinder "gennem en fase i sit liv på godt og ondt...", som Mortensen fortæller diplomatisk. Den fase inkluderede blandt andet fest i gaden og smukke damer.

- Der var også en aften (i Houston, red.), hvor der var et modshow hvor han skulle op og ligesom bare gå sammen med de der damer. Så da han kommer tilbage, kommer han ind I omklædningsrummet, hvor alle vi andre sidder. Så kommer han med ti navne, ti telefonnumre og så siger han: Guys! Pick. I kan bare vælge.

Da opvisningskampen, som Borg naturligvis vinder, er veloverstået, er det tid til at hygge sig sammen.

- Vi var ude og spise, og så var vi på natklub bagefter. Det var faktisk rigtig, rigtig sjovt. Noget der hedder Stingfellow. Og det er sådan en danseklub. Det er sådan en lidt uartig... Forstå mig ret. De stripper ikke, men de danser, smiler Mortensen.

Borg insisterede på, at Michael skulle tage imod hans tilbud om at få en privat dans - han havde jo ladet ham vinde kampen - men hele situationen gjorde Michael pænt forlegen, forklarer han.

- Så kommer de her damer hen og spørger, om de må danse for en. Det var totalt akavet. Det kan jeg slet ikke finde ud af, ikke?

Og selvom Michael pænt måtte afslå svenskerens generøse tilbud, så rokkede det ikke ved danskerens opfattelse af sit idol, som han har mødt mange gange siden - og han bliver stadig star struck, afslører han.

- Han var og er en meget lun fyr, som elsker livet. Han er meget sympatisk. Så Bjørn Borg har gjort et stort indtryk på mig og været en stor inspirationskilde, fortæller michael Mortensen.

Michael Mortensen var i mange år selv en del af det danske tennislandshold. Både som spiller og træner. Det kan du høre meget mere om i det seneste afsnit af Af Banen.

Du kan lytte til hele afsnittet ved at trykke HER.

Sponsoreret indhold