Sport1. maj 2024

På med klaphatten! DBU åbner første fysiske landsholdsshop

Fra onsdag kan man i Aarhus midtby erhverve sig alverdens fanmerchandise, når DBU og Hummel åbner for en ny fysisk roliganbutik
DBU og Hummel åbner op til EM den første fysiske landsholdsshop i Danmark.
DBU og Hummel åbner op til EM den første fysiske landsholdsshop i Danmark.
 Foto: Hummel

Om 44 dage fløjtes den første af i alt 51 kampe i gang ved EM 2024 i Tyskland og minimum tre af dem bliver med dansk deltagelse.

Og er man ikke allerede så småt begyndt at varme op til den europæiske slutrunde, hjælper DBU og trøjesponsoren Hummel nu med at komme i stemning.

Landets første fysiske landsholdshop åbner onsdag og her kan erhverves alverdens ting i rød-hvide farver – herunder bøllehatte, spillertrøjer, halstørklæder og solbriller.

Butikken ligger på strøget i Aarhus og bagerst i butikken er der indrettet aktivitetszone, hvor fans kan udfordre hinanden i bordfodbold og på en lille rund fodboldbane.

For at markere åbningen af butikken vil DBU i på lørdag uddele landskampsbilletter til de første kunder, give gratis print på landsholdstrøjen og mulighed for at vinde eksklusive præmier.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-01/3bc71228-bf35-4dbb-97d4-d3777490735f.jpg
 Foto: Hummel

Sponsoreret indhold