Efter hotel-tumult: Nu forklarer Britney Spears sig
LÆS OGSÅ: Britney Spears hentet af politiet: Hotelgæster frygtede psykisk sammenbrud
Det lignede et kedeligt deja-vu, da der torsdag aften dukkede billeder op af Britney Spears, som angiveligt blev eskorteret ud af et hotel.
Billederne viser, hvordan Spears bliver ført ud fra Chateau Marmont i bare fødder og med et tæppe foran kroppen – tilsyneladende i undertøj.
Britney skulle ifølge vidner have været oppe at skændes med sin kæreste Paul Richard Soliz, ligesom hun også skulle have truet og forstyrret flere af hotellets gæster og ansatte.
På sin Instagram forklarer popsangeren nu sin side af sagen, og set med hendes øjne var hele optrinnet ganske udramatisk.
– Bare for at lade folk vide... Disse nyheder er fake!!! Lige nu vil jeg gerne have respekt, og at folk forstår, jeg bliver stærkere for hver dag, der går, indleder hun i et længere skriv.
I opslaget forklarer hun også det angivelige optrin, hvor hun ifølge vidner var oppe at skændes med sin kæreste.
– Jeg tror nok bare, jeg er en pige, og jeg har menstruation, så jeg er bitchy, lyder forklaringen, hvortil hun tilføjer:
– Jeg vred også min ankel om i aftes, og ambulancereddere dukkede ulovligt op ved min dør. De kom aldrig ind på mit værelse, men jeg følte mig yderst chikaneret. Jeg flytter til Boston, afslutter hun.
Ydermere har Britney også uploadet en række videoer af sin ankel, som hun har vrikket om.
Hun har også uploadet et foto af sin advokat Mathew Rosengart, som hun storroser og betragter som sin far.