Krimi3. maj 2024

17 år siden Maddie forsvandt: Forældrene deler hjerteskærende besked

Kate og Gerry McCann fortæller i en hjerteskærende besked på de sociale medier, hvordan datterens "fravær stadig gør ondt"
Lille Maddie var tre år, da hun forsvandt.
Lille Maddie var tre år, da hun forsvandt.
 Foto: Scanpix Denmark

I 17 år har Madeleine McCanns forældre levet i en tung uvished, om hvad der skete med deres lille datter. Og nu på årsdagen for datteren forsvinden fra hotelværelset i Praia de Luz i Portugal deler forældrene end hjerteskærende besked.

Kate og Gerry McCann fortæller, hvordan datterens "fravær stadig gør ondt".

"Det er 17 år siden Madeleine blev taget fra os", skriver de på de sociale medier.

"Det er hårdt at sige det tal uden også at ryste på hoved af mistro".

"Selv om vi er heldige på mange andre parametre og mere eller mindre i stand til at leve et normalt liv, er det "levende limbo" stadig meget foruroligende. Og hendes fravør gør stadig ondt".

"Jeres støtte opmuntrer og giver os styrke til at fortsætte. Vi ved, at kærligheden og håbet for Madeleine stadig levet sammen med viljen til at finde hende – selv efter så mange år, og det er vi meget taknemmelige for".

Tysk Politi mistænker denne dømte voldtægtsforbryder for at stå bag den meget omtalt forsvindingssag med Madeleine McCann, der forsvandt under en ferie i Portugal i 2007. På billedet ses Christian B.
Tysk Politi mistænker denne dømte voldtægtsforbryder for at stå bag den meget omtalt forsvindingssag med Madeleine McCann, der forsvandt under en ferie i Portugal i 2007. På billedet ses Christian B.
 Foto: AFP/Ritzau Scanpix

"Tak igen for at huske Madeleine og alle andre forsvundne børn".

Den britiske pige forsvandt fra familiens ferielejlighed, mens parret spiste middag sammen med nogle venner på en tapasrestaurant i nærheden.

I begyndelsen mistænke britisk politi og britiske medier forældrene selv for at være skyld i hendes forsvinden. Den mistanke droppede politiet i 2008.

Nu har fokus i stedet rettet sig mod tyskeren Christian Brückner. Han er den hovedmistænkte, selv om han ikke er tiltalt i sagen. Brückner afsoner i forvejen en dom i Tyskland.

Han afsoner for voldtægt begået mod en 72-årig amerikansk kvinde i Praia de Luz. Det var et sted, hvor han i en længere årrække holdt til. Også på det tidspunkt, hvor McCann-familien holdt ferie på Algarve.

Sagen om Madeleine McCann behandles som en drabssag. Det betyder, at politiet ikke gør sig forhåbninger om at finde hende i live.

Sponsoreret indhold