Hvornår var det nu, det var? Bendtner og Sus Wilkins i månedsdagsforvirring
LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner får nyt job
Kærlighed gør blind, men den gør øjensynligt også noget ved ens fornemmelse for tid.
I weekenden kunne Nicklas Bendtner, 36, og Sus Wilkins, 35, fejre månedsdag, og det skulle naturligvis markeres på de sociale medier.
– 9 måneder med denne skønhed, skrev Bendtner søndag på sin Instagram story.
Også Sus stemte i med en kærlighedshyldest til sin fodboldflab:
– 9 måneder med min favoritperson på planeten, skrev hun på sin story og krydrede med en hjerte-emoji.
Efterfølgende må Wilkins have konfereret med sin kalender, for hun har i en efterfølgende story rettet ni måneder til syv.
Parrets romantiske relation blev for første gang afsløret af SE og HØR, der i efteråret kunne berette, at de to turtdelduer nød hinandens selskab i Rom.
Den rejse fandt sted i midten af september – det vil sige for knap otte måneder siden.
Sus Wilkins og Freja Kirk meldte deres skilsmisse ud den 29. august, og det er lidt over otte måneder siden.
Så om Bendtner og Sus har været kærester i ni eller syv måneder, må stå hen i det uvisse – sikkert er det i hvert fald, at de ikke er blege for at fejre kærligheden.