Frederik Nonnemann afslører: Det bliver et sommerbryllup
LÆS OGSÅ: Frederik Nonnemann røber bryllupsplaner – derfor bliver det ikke i år
– Jeg synes virkelig, det går godt, fortalte Frederik Nonnemann, 33, om planlægningen af sit og kæresten gennem knap fem år Mikkel Dahlstrøms forestående bryllup, da SE og HØR mødte ham til lanceringen streamingtjeneste Max på Hotel Villa Copenhagen.
Her afslørede den tidligere ”Vild med dans”-stjerne også, at han og Mikkel siger ja til hinanden 17. august.
– Det bliver på et slot på Fyn, og så skal vi vies på en græsplæne ude foran, sagde han og satte ord på, hvorfor det lige er på Fyn, parret har valgt at blive gift:
– Mikkel er fra Aalborg, og jeg er fra København, og så bliver det lige midt imellem der, lød det om brylluppet for 70 gæster.
Frederik Nonnemann har endnu ikke fået styr sit outfit til den store dag, men:
– Det kunne godt være, der er nogle antydninger til noget brudekjole i det – men ikke mere, end at det kunne være en blonde eller sådan noget, fortalte han.