Reality7. maj 2024

Her er ”Bachelorette”-Lissas enægget tvilling: – Hun er min bedste veninde

For nogle skal en potentiel kæreste accepteres af forældrene. For Lissa Paustian skal en fremtidig kæreste også accepteres af hendes bedste veninde – nemlig tvillingesøsteren Anne
Lissa Paustian er familiemenneske med stort F, hvilket blandt andet spejler sig i det tætte forhold til hendes enægget tvillingesøster Anne.
Lissa Paustian er familiemenneske med stort F, hvilket blandt andet spejler sig i det tætte forhold til hendes enægget tvillingesøster Anne.
 Foto: Lotta Lemche/TV 2

LÆS OGSÅ: ”Bachelorette” Sofie og Lissa er blevet tætte veninder: – Kærlighed ved første blik

Der kan forekomme spoilers i artiklen, hvis man endnu ikke har set det første afsnit af ”Bachelorette” 2024.

Det vælter med enæggede tvillinger i sæson to af ”Bachelorette”.

På den første date, som de to kvinder hver inviterer en fyr på efter den røde løber, er således tre ud af fire enægget tvilling.

Lissa Paustian ender nemlig med at give sin første rose til Anton, som ligesom Lissa også har en enægget tvilling i Danmark.

Antons bror hedder Magnus, og er endda tatoveret på Antons arm.

I introduktionsvideoen af Lissa, er hendes tvillingesøster Anne og Annes kæreste også med.

Den nye ”Bachelorette” er nemlig familiemenneske med stort F, men Anne er mere end bare en tvillingesøster.

Det fortæller Lissa til SE og HØR.

- Anne er min bedste veninde. Hun er altid den, jeg deler de bedste nyheder med først og den jeg ringer til for hjælp og trøst, når jeg er ked af det.

- I sidste uge ringede jeg til hende klokken tre om natten, fordi jeg havde brug for, at hun tog med mig og min hund til dyrlægevagten, og hun kommer med det samme uden tøven. Det gør hun altid.

En enægget tvilling OG en bedste veninde? Sådan kan Lissa Paustian bedst beskrive tvillingesøsteren Anne.
En enægget tvilling og hendes bedste veninde. Sådan kan Lissa Paustian bedst beskrive tvillingesøsteren Anne.
 Foto: Privat

Som Lissa siger i ”Bachelorette”, er hun og Anne som pot og pande, men da Anne allerede har en kæreste, kan Lissa godt ende som trekløveren i rummet, når der skal hygges med familien.

Derfor søger hun netop en kæreste, der kan fuldende firkløveren i Danmark, og her har tvillingesøster Anne også sit at sige.

- Hun forstår mig som ingen anden og kan altid mærke og se på mig, hvordan jeg har det og omvendt. Jeg kan heller ikke date en fyr, hun ikke bryder sig om, og hendes mening og holdninger om ting betyder meget for mig og påvirker mig.

Hvis du er en af de mange seere, som allerede på premieredagen ikke kan få nok af Lissa, Sofie og hele ”Bachelorette”, har TV 2 gode nyheder, da et helt særligt ”Bachelorette”-program får premiere den 9. maj.

Sponsoreret indhold