Se billederne: Alle taler om norsk laksearving til Met Gala
LÆS OGSÅ: Bryster og baller til Met Gala
Det var øverste, øverste hylde, der mandag aften lokal tid indtog Metropolitan Museum of Art til dette års Met Gala.
Men det var et – for mange – ukendt navn og ansigt, der endte med at løbe med omtalen.
Den norske model og arving Gustav Magnar Witzøe dukkede op i et opsigtsvækkende look, der har sikret ham omtale i internationale medier som The Independent, Metro og Daily Mail. Sidstnævnte kalder endda ham for "en græsk gud fremfor en norsk milliardær".
Til God kveld Norge har en talsperson forklaret, hvordan Witzøe endte op til den prestigefulde fest:
– Man siger ikke nej, når man bliver inviteret til Met Gala. Jeg er jo lidt over gennemsnittet interesseret i mode, og når Versace ønsker at klæde mig på, så synes jeg, det er fedt.
Gustav Magnar Witzøe, 30, arbejder som model. Hans far grundlagde SalMar, som er en af de største producenter af opdrættet laks, og det har gjort den unge Witzøe til en af verdens yngste milliardærer.
Se laksearvingens vilde look i galleriet herunder: