Krimi7. maj 2024

Se billedet: Her blev den 33-årige Korsørmand anholdt

Den 33-årige mand, der er hovedperson i én af de største kriminalsager i nyere tid, blev anholdt i sin egen villa en eftermiddag i april sidste år
emilie meng
Den 33-årige Korsørmand blev anholdt 16. april sidste år i sit eget hjem i Svenstrup. I samme ombæring blev hans bil beslaglagt.
 Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix og Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix og privat

LÆS OGSÅ: Navneforbud ophævet: Så voldsomt er anklageskriftet mod 33-årig i Emilie Meng-sag

Den 16. april 2023 klokken præcis 14.48 stormede betjente en sort villa i Svenstrup.

Inde i det 112 kvadratmeter store hus fandt politiet ikke blot en efterlyst 13-årig pige i live.

Betjente fandt også den formodede gerningsmand bag en række yderst bestialske sager – værst drabet på den dengang 17-årige Emilie Meng, der forsvandt i sommeren 2016.

Manden, der i dag er 33 år, blev straks anholdt – og om kort tid begynder den længe ventede retssag så mod ham.

emilie meng
Det 112 kvadratmeter store hus havde den 33-årige ejet i et par år, da han blev anholdt.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den formodede gerningsmand befandt sig i sit eget hjem, da han blev anholdt den pågældende aprileftermiddag sidste år.

27 timer forinden havde han – ifølge politiet – bortført en blot 13-årig pige, mens hun uddelte aviser ved Kirkerup på Sjælland.

Den 33-årige mand tvang ifølge tiltalen skolepigen ind i sin sorte Hyundai i30, før han kørte hende rundt til flere adresser i og omkring Sorø – og til sidst altså sit hus i Svenstrup, hvor han forgreb sig på hende.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-05-07/image1_defaced-10-scaled-%281%29.jpeg
I forbindelse med anholdelsen beslaglagde politiet også mandens bil, en sort Hyundai.
 Foto: Presse-fotos.dk

Det 112 kvadratmeter store hus havde den 33-årige mand på daværende tidspunkt ejet i et par år. Han overtog huset 1. juli 2021 og beskrev dengang selv, at det var ”det helt rette hus”, som han havde ledt efter et stykke tid.

Den 33-årige mand gav 1.295.000 kroner for det sortmalede hus, der rummer fem værelser og ligger på en 958 kvadratmeter stor grund.

Det er han tiltalt for

Emilie Meng:

Frihedsberøvelse, voldtægt og drab på 17-årige Emilie Meng, der forsvandt fra Korsør Station cirka klokken 04.00 10. juli 2016.

Den 33-årige nægter sig skyldig i alle tiltaler.

15-årig efterskoleelev fra Sorø:

Voldtægt- og kidnapningsforsøg, trusler og vold mod en 15-årig efterskoleelev fra Sorø 8. november 2022 kort efter klokken 18.00.

Den 33-årige nægter sig skyldig i alle tiltaler.

13-årig pige fra Kirkerup:

Langvarig frihedsberøvelse, voldtægt og drabsforsøg mod en 13-årig pige fra Kirkerup 15. april 2023.

Den 33-årige erkender delvist frihedsberøvelse og voldtægt. Han nægter drabsforsøg.

Fra hjemmet havde han omkring en halv times kørsel til sin arbejdsplads i Sorø. Her havde han arbejdet i fem og et halvt år, før han sidste år blev anholdt og siden tiltalt for de uhyggelige forbrydelser.

emilie meng
I huset fandt politiet den 13-årige pige i live.
 Foto: Ritzau Scanpix

Korsørmanden begyndte i 2017 i virksomheden. Dengang var han marketingassistent, men de kommende år arbejdede han sig støt op i hierarkiet.

Året efter fik han således ny titel som marketingmedarbejder, og i marts 2020 blev han tildelt en ledende rolle som head of marketing i virksomheden.

Da han blev anholdt 16. april sidste år, blev han straks bortvist fra arbejdspladsen. Siden har han også siddet varetægtsfængslet, og nu – om ganske kort tid – indledes retssagen så mod ham.

Sponsoreret indhold