Tina Lund køber gården af far: Får massiv familierabat
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Tina Lund spiser hestekød, der "lugter af gammelt tis"
Efter nogle år som lejer, kan Tina Lund, 43, nu kalde sig ejer af faderens 23 hektar store landbrug i Strø ved Skævinge.
Udover det omfattende jordstykke - som er perfekt til at dyrke hendes store hesteinteresse - overtager Tina også den 457 kvadratmeter store ejendom fra 1785 fordelt på hele otte værelser.
Og det sker til en ægte familiepris.
For efter ejendommen senest var i spil til 12 millioner kroner, slipper Tina Lund i dag med at betale farmand Flemming 8,5 millioner kroner.
Det fremgår af skødet, der netop er blevet tinglyst.
Her kan man læse, at handlen er en såkaldt familieoverdragelse, som blev underskrevet 15. april. Og far er for længst flyttet ud.
Allerede i 2015 flyttede den tidligere fodboldspiller Flemming Lund, 71, til Dubai, for at bo sammen med Tina Lunds mor, May-Brit Lund, i en lækker lejlighed.
Netop Dubai flyttede Tina og manden Allan Nielsen, 53, fra i 2021, da de sammen med resten af familien rykkede ind i faderens nu forhenværende ejendom.
Det er i øvrigt ifølge Tinglysningen alene Tina Lund, der nu ejer den store ejendom.
Allan Nielsen har ingen andel i købet og kæmper ifølge flere tidligere historier med en større skattegæld, som stammer fra hans fodboldkarriere.