Den rigtige Martha Fiona Harvey fra Netflixhittet ”Baby Reindeer” står frem: - Richard Gadd er psykopat
LÆS OGSÅ: Kvinde truer med at sagsøge Netflix for injurier
Medmindre du har ligget i koma den seneste uge, har du med garanti stødt ind i Netflixserien ”Baby Reindeer”.
Her følger man den absurde historie om forholdet mellem den britiske komiker Richard Gadd og – ifølge ham – stalkeren Martha Fiona Harvey. Richard Gadd har skrevet serien og spiller sig selv.
Martha Fiona Harvey har ikke haft en finger med i serien, og hun bliver spillet af skuespilleren Jessica Gunning.
Men den rigtige Martha Fiona Harvey kommer nu med sin side af historien i et stort tv-interview med den britiske journalist Piers Morgan i hans program ”Piers Morgan Uncensored”.
Her fortæller hun en masse ting fra hendes synsvinkel og en af tingene er følgende:
- Richard Gadd er psykopat.
Hun fortæller også, at næsten alt i serien er pure opspind.
Fx bliver der i serien fortalt, at Martha Fiona Harvey blandt andet har sendt over 41.000 mails og 350 talebeskeder til Richard Gadd.
Det nægter hun kategorisk.
- Jeg har måske sendt en håndfuld mails. Og jeg har slet ikke hans nummer, så hvordan skulle jeg kunne ringe til ham.
Generelt i hele interview fortæller Martha Fiona Harvey, at hun ikke kan genkende sig selv eller de ting, der sker i serien, overhovedet.
Piers Morgan går til hende under interviewet og spørger:
- Du ved godt, at de ting, du nægter er sket, er meget lette at finde ud af og dokumenter? Så hvis det er rigtigt, så skal det nok komme frem, hvortil hun svarer:
- Det er jeg udmærket klar over.
Hun har tænkt sig at sagsøge Netflix, og hun er sikker på, hun vinder retssagen.
Hele interviewet kan du se herunder: