Så mange penge gav Keld og Hilda Heick for deres nye bolig
LÆS OGSÅ: Keld og Hilda Heick afslører nyt huskøb: - Vi ryster i bukserne
For ikke mange døgn siden kunne SE og HØR fortælle, at Keld og Hilda Heick havde købt sig et nyt hus.
Planen er, at toppen af dansktoppen skal flytte derhen, når der lige har været lidt håndværkere forbi.
For der skal laves en del, fortalte de til SE og HØRs udsendte:
- Vi har købt et gammelt hus, som skal totalrenoveres. Det er både badeværelset og køkkenet, der skal laves om. Og der skal nye vinduer i hele huset.
Nu er huset blevet tinglyst, og det viser sig, at parret har lagt en pæn sjat penge for deres kommende hjem.
Hele 7,6 millioner kroner har de givet for det 156 kvadratmeter store sted, og det er penge, de har lagt, før de har fået solgt det hus, de bor i lige nu.
Det satte de til salg tidligere på året, fordi huset er for stort til deres behov.
– Vi kan godt klare at være i huset nogle år endnu, men vi synes bare, at alle vores venner falder omkuld lige pludselig. Så bliver man helt bange. For de dør og de bliver syge og de kan ingenting, fortalte Hilda Heick til SE og HØR og fortsatte:
– Det oplever vi meget i øjeblikket.
Siden 1976 har Keld og Hilda Heick været på landevejen med deres musik.
Sammen har de datteren Annette Heick, der danner par med kendiskokken Jesper Vollmer. De har to unger.