Snød produktionen: Derfor meldte Nicolai sig til ”Bachelorette”
LÆS OGSÅ: Afslører: Det skal Branco nu
Der er mange årsager til at melde sig til ”Bachelorette”, men alligevel er den største årsag, at man jagter kærligheden.
For Nicolai, som i sidste uge måtte lade livet i programmet som den første, var kærligheden blot en bonus for ham i deltagelsen i "Bachelorette".
Han meldte sig nemlig af helt andre årsager. Det fortæller han til SE og HØR.
– Jeg tog til Sri Lanka for at skrive en roman. Så jeg meldte mig til programmet for at lave research, da romanen er om en mand, der deltager i et datingprogram, som minder meget om ”Bachelorette”.
Romanens hovedpersonen skal efter planen hedde Nicolai. Han havde leget med tanken om at kalde hovedpersonen for Lasse, efter han i ”Bachelorette” blev forvekslet med Lasse af både Lissa og Sofie.
Idéen fik han efter en fest til Politikens julebal. Dagen efter festen sender en grafiker som Nicolai kender nemlig et link med offentliggørelsen af Lissa og Sofie som årets ”Bachelorette”-kvinder.
– Da jeg ser det dagen efter med bragende tømmermænd, går det op for mig, hvorfor skriver jeg ikke en roman om en, der deltager i et realityprogram.
– To dage senere ansøger jeg, og inden for halvanden uge er jeg med i programmet og så går der to uger, og så skal jeg afsted.
Under både ansøgnings- og castingprocessen har Nicolai derfor holdt det helt hemmeligt for TV 2, at kærligheden kom i anden række for ham, da han trods alt ikke var afvisende over for at finde den eneste ene.
– Jeg sagde til dem i forbindelse med at programmet kom ud, at jeg er i gang med at skrive den her roman. De har ikke vidst det i castingprocessen, og imens jeg var dernede.
Imens han "snød" sig til en researchrejse som TV 2 ikke vidste noget om, gik han ikke med det hele alene.
Nicolai fortalte sine planer med deltagelsen til en enkelt af fyrene i villaen.
– Jeg var ikke interesseret i, at nogen fra produktionen skulle finde ud af det, for jeg vidste ikke, hvad de ville tænke om det. Aftenen inden jeg røg ud, var jeg i poolen med Peter, og der fortalte jeg ham om det.
Arbejdet med romanen er stadig i den tidlige fase.
Selv håber Nicolai på at have et udkast til romanen til sommer og derefter kontakte et forlag. Drømmen er, at romanen udkommer sidst på året.