Melissa Bentsen afslører overraskende "Forræder"-BFF
LÆS OGSÅ: Melissa Bentsen afslører: Klar til "Vild med dans"
Hun har overrasket alle – og også sig selv – med sin skarpe evne til at skelne loyale fra forrædere i TV 2-hittet "Forræder".
Og da SE og HØR møder Melissa Bentsen, 26, til premieren på "Roasted: Verdens sjoveste ferie" fortæller hun om, hvordan hun betrådte ukendt territorie, da hun sagde ja til at være med i "Forræder" – dog havde hun en klar strategi, afslører hun:
– Jeg lovede, at jeg ville være 100 procent mig selv. Uanset hvad. Uanset om jeg er kikset, barnlig, eller hvad end der skulle ske. Alle, jeg kender, er bare: "Du er bare fuldstændig dig selv, men du er bare det ekstra klog, og det er bare fedt".
I programmerne viser Melissa, at hun kan blive fortrolig med både Trier-tvillingerne og ronkedoren Bjarne Henriksen, men hvis hun selv skal udpege en BFF fra programmet, er svaret ganske overraskende:
– Heino. Jeg elsker ham. Vi er BBF's for altid, siger hun med sit karakteristiske grin.
Se hele interviewet med Melissa Bentsen i videoen øverst i artiklen.