Verdens bedste golfspiller Scottie Scheffler er blevet far
LÆS OGSÅ: Villiam Haag forlader Sønderjyske: Skal være far
Der er stor grund til at smile hjemme hos familien Scheffler for tiden.
Foruden at Scottie Scheffler kan kalde sig for verdens bedste golfspiller, en titel som han har kunne bryste sig af i 1,5 år, så er han og konen Meredith Scheffler blevet forældre til deres første barn.
Det afslørede golfspilleren i et opslag på Instagram mandag.
- Velkommen til verden lille du. Mor og far elsker dig så højt, lød det i opslaget.
Opslaget røber dog intet om, hvorvidt parret er blevet forældre til en pige eller dreng, eller hvad de kommer til at kalde deres lille guldklump.
Men ifølge PEOPLE er det en lille søn, som parret har budt velkommen til verden, og han har fået navnet Bennett.
Scottie Scheffler og Meredith Scheffler mødte hinanden, da de gik i gymnasiet og blev efterfølgende mand og kone i 2020.