Uhyggeligt: Marlin Wakeman faldt i vandet – og blev straks angrebet af utallige hajer
At eje eller arbejde på en båd er ikke blot fantastisk og skønt – det kan altså også være livsfarligt.
I hvert fald endte amerikanske Marlin Wakeman med uhyggelige skader, da han ordnede en båd ved en havn i Bahamas.
For den 24-årige amerikaner fra Florida mistede i et splitsekund fodfæstet og endte i vandet – og her svømmede et utal revhajer rundt, der straks angreb ham.
Det skriver USA Today.
I alt var der omkring 20 hajer i havneområdet, da han faldt i vandet. Og mindst to af dem satte tænderne i ham, vurderer han i dag overfor det amerikanske medie.
Det lykkedes dog den unge fyr at bevare roen, selv om han fik utallige bid på sine ben.
– Jeg var sådan, hey man, jeg vil helst ikke dø nu, fortæller Marlin i dag.
Det lykkedes heldigvis hurtigt at få Marlin op af vandet, hvor flere straks stod klar til at få stoppet blødningen og efterfølgende haste manden på hospitalet.
Den 24-årige Marlin blev herefter fløjet til videre behandling på et hospital i Florida.
Han er heldigvis uden for livsfare – og snart helt på højkant igen.