Sport18. maj 2024

Grim skilsmisse: Nu taler Emil Forsberg

Emil Forsberg sætter nu ord på den dramatiske skilsmisse med konen Shanga Forsberg
Emil Forsberg fortæller, at det ikke passer, at han har vendt sin familie ryggen.
Emil Forsberg fortæller, at det ikke passer, at han har vendt sin familie ryggen.
 Foto: Mike Langish/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Emil Forsberg skal skilles - hustruen skyder med skarpt på Instagram

Det er knap to måneder siden, at Shanga Forsberg skrev på Instagram, at hun skulle skilles med den svenske fodboldstjerne Emil Forsberg.

Og 32-årige Emil Forsberg, der i øjeblikket spiller i amerikanske New York Red Bulls, fik også en sviner på Instagram fra sin ekskone.

- I aviserne har vi læst, at du har det skønt, og du "nyder hvert øjeblik". Fremtidsplaner har du også, dem kendte vi heller ikke til. Tænk, hvis journalisterne vidste, at du har snakket mere med dem end din familie de seneste måneder, skrev Shanga Forsberg blandt andet.

Nu har den svenske fodboldstjerne givet et interview til Aftonbladet, hvor han sætter ord på det dramatiske brud.

- Det er slet ikke rigtigt, at jeg har "ghostet" min familie. Slet ikke. Det er virkelig trist, at det kom sådan ud. Jeg har været i kontakt med børnene og familien hele tiden, siden jeg kom hertil, fortæller Forsberg til Aftonbladet.

Shanga og Emil Forsberg blev gift tilbage i 2016.
Shanga og Emil Forsberg blev gift tilbage i 2016.
 Foto: Imago Sportfotodienst/Imago/Ritzau Scanpix

Men Shanga Forsberg har ikke samme billede af situationen som Emil Forsberg.

I en story på Instagram sætter hun ord på fodboldspillerens kommentar ifølge Aftonbladet.

- Alt, hvad jeg skrev i mit tidligere opslag, siger det meste, men efter Emils udtalelse i Aftonbladet, er det svært ikke at svare på, hvad han har sagt, skriver hun.

Hun fortsætter med at skrive, at hun venter på at høre Emil Forsberg tanker om hele den dramatiske situation.

- Det er svært at få svar, når der ikke er dialog mellem os. Selv da skilsmissepapirerne blev sendt til ham på forhånd, var der ingen reaktion, lyder det fra Shanga Forsberg.

Du kan læse mere om Emil og Shanga Forsbergs dramatiske skilsmisse lige her.

De blev gift tilbage i 2016 og har sammen to piger.

Emil Forsberg har spillet 87 landskampe for Sverige.

Sponsoreret indhold