
Cassie Ventura med vild påstand: Diddy betalte 350.000 kr. for voldsomme videooptagelser af overgreb

LÆS OGSÅ: Voldsom video viser angiveligt P. Diddy tæske ekskæresten
Nye detaljer vælter frem, efter der i sidste uge dukkede en uhyggelig optagelse af rapperstjernen Sean Diddy Combs op, der viser, hvordan han overfalder og sparker sin tidligere kæreste Cassie Ventura.
Lørdag offentliggjorde CNN en række optagelser fra et overvågningskamera fra InterContinental Century City-hotellet, der viser, hvordan den 54-årige rapper overfalder den nu 37-årige Cassie Ventura på hotellets gang.
Videoen er optaget 5. marts 2016, da Diddy og Cassie fortsat var kærester, og det viser sig, at den skræmmende episode var nævnt i Cassies søgsmål mod ekskæresten i november sidste år.
I søgsmålet fortæller Cassie, at Diddy var "ekstremt påvirket og slog frk. Ventura i ansigtet, så hun fik et blåt øje".
Da Diddy var faldet i søvn forsøgte Cassie angiveligt at forlade hotelværelset, men musikproduceren vågnede og "fulgte efter hende ud på hotellets gang, mens han råbte af hende".
- Han greb fat i hende og greb glasvaser i gangen og kastede dem efter hender, lyder det i søgsmålet.
- Da hun indså, at hendes flugt ville gøre hr. Combs endnu mere vred på hende og fuldstændig fanget i hans onde cirkel af misbrug, vendte frk. Ventura tilbage til hotellet med intentionen om at undskylde for at løbe væk fra sin overgrebsmand.
- Da hun vendte tilbage, opfordrede hotellets sikkerhedspersonale hende til at tage en taxa tilbage til sin lejlighed og antydede, at de havde set sikkerhedsoptagelserne, der viste hr. Combs slå frk. Ventura og kaste glas efter hende i hotelgangen.

I samme forbindelse påstår Cassie, at Diddy betalte hotellet 350.000 kroner for de skræmmende optagelser, så de ikke skulle komme ud til offentligheden.
Dengang meddelte hans advokat, at forliget ikke betød, at han erkendte, at han havde gjort noget forkert.
Diddy har efterfølgende udsendt en officiel undskyldning på sin Instagram-profil. En undskyldning, der ikke just er blevet godtaget i rapperens kommentarspor.
