Familie til 13-årig pige kræver erstatning: Sådan lyder kravet
LÆS OGSÅ: Forsvarer for Philip Westh: – Kan IKKE bruge dna fundet i Emilie Meng-sag
33-årige Philip Westh kan ende med at blive idømt en mangeårig fængselsstraf, hvis han bliver kendt skyldig i at have slået Emilie Meng ihjel - men det kan også komme til at koste ham fremtiden økonomisk.
I onsdags fremførte teenagepigens bistandsadvokat, Mai-Brit Storm Thygesen, at Mengs mor ville have udbetalt en kontant erstatning på mere end 800.000 kroner fra Philip Westh, hvis han ender med at blive dømt i sagen - og det var ikke småpenge, der var snak om.
Tirsdag var det den 13-årige piges, som sidste år blev kidnappet i Kirkerup, bistandsadvokat, der fremlagde et nyt stort erstatningskrav.
Ifølge Hari Mandic, som repræsenterer pigen og hendes forældre, skal de have udbetalt en erstatning på 595.416 kroner, hvis Philips Westh ender med at blive kendt skyldig - han har allerede erkendt dele af den langvarige bortførsel af den 13-årige, ligesom han har fortalt for retten, hvordan han har begået seksuelle overgreb på den forsvarsløse pige.
Den 33-årige forsvarer, Karina Skou, meddelte retten, at hun ikke bestrider pligten, men beløbets størrelse.
Ender Philip Westh med at blive dømt til at skulle betale den erstatning, som der er blevet fremlagt for retten, kan han ende med en milliongæld ved dom.
Lukkede døre
En stor del af dagens program har været afholdt for lukkede døre, da den 13-årige piges videoafhøring er blevet afspillet for retten.
Tirsdag morgen nåede forsvareren dog at komme med lidt af en påstand - de vil have henlagt et helt centralt bevis i sagen, forklarede hun.
Onsdag fortsætter sagen ved Retten i Næstved - der forventes først at falde dom i slutningen af juni måned.
SE og HØR følger sagen fra start til slut