Kendte23. maj 2024

Karsten Ree på operationsbordet

Lægerne prøver nu at udbedre skaderne efter rigmanden Karsten Rees kollision med et træ
Karsten Ree håber, at smerterne snart forsvinder.
Karsten Ree håber, at smerterne snart forsvinder.
 Foto: Lars H. Laursen

Karsten Ree skal under kniven.

Han har i flere dage rendt rundt med smerter i ryggen, efter at han med sin el-plæneklipper kolliderede med et træ.

- Jeg er på hospitalet og skal opereres. Vi må tales ved senere, siger han, da SE og HØR kontakter den snart 79-årige rigmand.

Karsten Ree blev i går onsdag hentet på sin bopæl i Vedbæk af en ambulance, efter at hustruen Janni Ree fandt ham på gulvet hylende som en stukket gris og med voldsomme smerter i ryggen. Meldingen fra Janni Ree var, at en nerve havde sat sit i klemme.

De senere år har Karsten Ree været en hyppig gæst på hospitalet.

Han er blandt andet ramt af vaskulær demens og kræft i blæren. Han er også blevet behandlet for grå stær og nethindeløsning på begge øjne. Desuden er begge hofter blevet skiftet ud.

Karsten Ree meldte i denne uge ud, at han trækker sig tilbage og overlader ansvaret for sit forretningsimperium til sine sønner.

Sponsoreret indhold