Lissa og Sofie afbrudt af produktionen: ”Nej! Det må I ikke snakke om”
LÆS OGSÅ: Sofie afviste Nichlas: Da de kom hjem, fortalte hun ham, hvorfor
Lissa Paustian og Sofie Martinusen dater på kryds og tværs i ”Bachelorette”, og de var enige om at give hinanden plads. Men meget andet fik de faktisk ikke lov til at aftale – eller bare vende med hinanden – i programmet.
Det fortæller de to bachelorettes i SE og HØR-podcasten ”Sladderministeriet”.
– Vi gik ind til det med samme holdning: At hvis Lissa og jeg blev vild med den samme fyr, så skal man selvfølgelig ikke stå og have catfight om det. Det er bare den, der har bedst kemi, der går med det, siger Sofie Martinusen.
Samtidig var der af produktionen lavet en regel om, at de to bachelorettes slet ikke måtte tale sammen om mændene.
– Hver eneste gang, mig og Sofie er sammen, så er der en deltageransvarlig, som holder øje med os.
Flere gange måtte vedkommende bryde ind, fordi Lissa og Sofie var ved at bryde reglerne.
– Det skete tit. Hver evig eneste gang, Sofie og jeg sagde et eller andet eller kom ind på en samtale, så lavede de lige sådan en ”nej! Det skal I ikke snakke om”.
– Så i virkeligheden er det et meget separat datingforløb, vi har. Jeg ved kun nogle gange, hvem Sofie har været på date med, når jeg er til mingling og har fundet ud af det der. For jeg får det ikke at vide af andre.
– Jeg ved ikke, hvem Sofie har god kemi med, eller hvis hun har kysset med nogen. Så fordi jeg får det holdt ud i strakt arm, er det sådan: Jeg dater de her 17 mænd, og jeg ved ikke, hvad Sofie laver.
Se de to kvinder fortælle i videoen øverst i artiklen.
Du kan også høre hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Lissa og Sofie som gæster her (eller der, hvor du lytter til podcasts):