Anders Matthesen og konen og manageren, Cemille Rosenberg Matthesen, vælter i millioner

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen skriver filmhistorie
Det går rigtig godt for Anders Matthesen og Cemille Rosenberg Matthesen - i hvert fald, hvis man kigger på tallene.
For store tal er der masser af i de seneste regnskaber i parrets to virksomheder, som lige er landet i cvr-registret.
Den ene virksomhed, som hedder ANDERS MATTHESEN PRODUCTION ApS, og som Cemille Rosenberg Matthesen ejer helt alene, har leveret et resultat på 2.595.420 kroner.
Det tal er noget højere end i 2022, hvor resultatet endte på minus 959.045 kroner.
Dengang var der ikke grund til bekymring, og det er der heller ikke i dag.
For egenkapitalen bugner af mønter.
Her ligger der 20.453.682 kroner. Det tal lå på 17.857.262 kroner i 2022.
Ud over den store mængde penge, der forer kisten, er der også en hulens masse millioner i aktier og obligationer.
Lidt over 26 millioner kroner har Cemille Rosenberg Matthesen her.
Anders Matthesen stiftede virksomheden den 28. november 2007.
Cemille Rosenberg Matthesen blev en del af virksomheden 11. november 2011.

Ud over ANDERS MATTHESEN PRODUCTION ApS har parret virksomheden SUDOKU ApS, hvor der også ligger mange millioner.
Selskabet har leveret regnskab i dag, fredag, og tallene er som følger:
Årets resultat er markant højere end i 2022. Det er gået fra 2 millioner kroner til 3,8 millioner kroner.
Egenkapitalen har fået pengene, og den er nu gået fra 22,7 millioner til 26,4 millioner kroner.
I selskabet her, som parret ejer 50 procent af hver, er der aktier og obligationer for 21 millioner kroner.
Med andre ord:
De har det rigtig fint – rent økonomisk.
Og faktisk gemmer der sig en lille joker så at sige.
For Anders Matthesen har en virksomhed, der hedder Duckpower.
Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, hvilket blandt andet betyder, at regnskaberne ikke er offentlige.
Hvor mange penge, der ligger her, ved kun guderne. Og Anders Matthesen. Måske også hans kone. Han har vist også et meget nært forhold til sin mor, så hun gør måske også.